Et solidarisk sundhedssystem
Af Claus Hancke
Skal vi acceptere, når en gammel, hårdtarbejdende kvinde sætter sig på kanten af stolen i lægens konsultation og siger: "Ja undskyld, jeg tager doktorens tid, men....." Skal vi acceptere et offentligt sygesikringssystem, der er så forkvaklet, at det har anbragt en patient i en så ydmyg position i en situation, hvor hun er syg. Et system som via skatterne har inddraget forsikringspræmien så diskret, at man lige så stille har kunne give befolkningen det indtryk, at der her var tale om "gratis-ydelser", der burde modtages i allerdybeste taknemmelighed som en anden almisse.
Kommende generationer af mere bevidste forbrugere vil vide at gennemskue dette maskepi, og forhåbentlig gøre sig klart, at patienterne selv har betalt for den ydelse, de sidder i begreb med at modtage.
Det rigtigt kriminelle kommer så i den situation, hvor den syge gamle skatteyder, har betalt sin "forsikringspræmie" (skat) i lidt for mange år.
- Altså er blevet så gammel at det offentlige sundhedsvæsen "af ressourcehensyn" ikke vil tilbyde en given behandling. Det er ganske enkelt for groft.
Syge mennesker må desuden finde sig i alenlange ventelister, som ikke kan forkortes på grund af politiske ideologier.
Når man har smerter i sine hofteled for hvert et skridt man tager, er det vanskeligt at tilgive den politiske beton-tankegang, der blokerer for adgangen til private klinikker, der har ledig kapacitet.
Måske er det på tide, at vi som forbrugere ser lidt nærmere på, om det offentlige sundhedsvæsen indfrier den ydelse, som vi igennem vore skatter betaler til.
Hvis det ikke er tilfældet, skal det måske hellere være forbrugeren, der bestemmer hvilken sundhedsydelse, hans forsikring skal dække. Mange forbrugere ønsker offentligt tilskud til private sundhedsydelser. Ikke som en almisse, men som en naturlig dækning af den sundhedsydelse, forbrugeren selv ønsker.
Med andre ord: Den offentlige kasse har gennem skatterne indsamlet midler til sundhedsydelser, som det offentlige sundhedsvæsen ikke kan leve op til af forskellige årsager. Herefter finder forbrugeren en bedre løsning andetsteds.
Spørgsmålet er nu: Skal den offentlige kasse betale ?