Af Irene Hage, juni 2000

Depression og træthed er mere udbredt på den nordlige halvkugle end mange er klar over. I mange tilfælde kan det være en god idé først og fremmest at gøre noget ved vinterdepressionen.

Vinterdepressioner (på engelsk hedder lidelsen Seasonal Affective Disorder - SAD) er mere udbredt end de fleste er klar over. I Skandinavien, Nordamerika, den nordlige del af Rusland, i Irland og i Skotland lider mange mennesker af denne tilstand.

Alt forværres i løbet af de mørke vintermåneder. Depressioner, nervesammenbrud, psykotiske anfald, selvmord og skilsmisser - for at nævne nogle af dem.

Det biologiske ur - døgnrytmen - samt vores søvntrang er knyttet til en lille kirtel midt inde i hjernen kaldet "koglekirtlen". Kirtlens aktiviteter styres af den mængde lys, der rammer øjets nethinde og dermed af, om det er dag eller nat.

Man mener at koglekirtelen spiller en rolle med hensyn til vinterdepressionen, men hvordan er endnu ikke helt forstået.

Melatonin
Nyere forskning har interesseret sig meget for denne kirtels aktiviteter og dens hormonale funktion. Det hormon koglekirtelen producerer, hedder melatonin.

Kirtlen producerer kun melatonin, når det er mørkt. Når lyset rammer øjet, går melatoninproduktionen øjeblikkelig i stå og er et godt stykke tid om at komme op på fuldt niveau, når mørket igen sænker sig.

Mange af os har oplevet lange flyveture med tidszoneskift og det ubehag, det er forbundet med. Dette jetlag forstyrrer vores indbyggede døgnrytme og søvnmønster, gør os utidige, giver os koncentrationssvigt, gør os trætte og depressive.

Mange rejsevante tager melatonin, for hurtigere at kunne komme over jetlag. Andre virkninger af melatonin er at afhjælpe depression og søvnløshed.

Selvom man skulle tro, at kroppens melatoninniveau er højere om vinteren pga. mørket, så er melatonins indvirkning i forbindelse med vinterdepressionen endnu ikke opklaret, og om det overhovedet har en forbindelse med vinterdepression sættes der spørgsmålstegn ved. Alligevel mener nogen at det kan hjælpe.

Melatonin kan ikke købes i en række europæiske lande, men kan købes i enhver kiosk i USA.

Lysterapi mod depression
Hvad kan man gøre, når vinteren kommer og man hører til den gruppe, der bliver utilpas, træt og deprimeret?

Få så meget lys som overhovedet muligt! Gå ture i dagslyset også selv om det er gråvejr. Selv en smule fuldspektret dagslys kan gøre underværker. Tag solbade.

Nogle steder kan man købe et særligt lysarmatur, der giver et fuldspektret lys. De er meget effektive. Man sidder foran den i en halv til en hel time hver dag og får derved en daglig portion lys.

I England og USA sælges også lyspærer og diverse lamper og hatte, man kan have hjemme, der udgiver fuldspekret lys, hvor end man opholder sig. (Se linket foroven!)

Solbriller reducerer mængden af sollys, det samme gør indendørs belysning og vintermørke. Fuldspektret lys i form af sollys er det bedste til at modvirke depressionen.

Kunstigt lys har ikke hele sollysets spektrum. Denne understimulering med lys har biokemiske konsekvenser, hvorfor er endnu ikke opklaret. Om dette har noget at gøre med koglekirtlen og dens produktion af melatonin, forskes der videre på.

Nogle mennesker er mere genetisk og biokemisk disponeret for at blive trætte og vinterdeprimerede, men mange bliver ikke nævneværdigt påvirket af vintermørket. For de sidste kan det være vanskeligt at forstå, at en ægtefælde eller kollega, kan lide i vinterhalvåret.

Perikum
Et andet middel er urten Perikum. Perikum øger øjets lysfølsomhed, og heri ligger måske urtens virkemåde. For når øjets følsomhed øges, vil det forhåndenværende lys også have større effekt på koglekirtlen. Perikum virker også i sig selv mod nedtrykthed, tristhed og depression og har dermed en dobbelt virkning ved vinterdepression.

Vinterdepression er en tilstand, der kan gøres noget ved, og det er helt unødvendigt at skulle ligge under for den i vintermånederne. Før man kan gøre noget ved den, må man dog erkende problemet.

Manglende lys er ikke altid det første, man tænker på, da symptomerne kommer snigende. Men har man først erkendt årsagen, gælder det om at begynde i god tid. Man bør på den nordlige halvkugle - fra omkring oktober, november - være ekstra opmærksom på den mængde lys, man får.