11. Health Trends 2002 foredrag 

Af Birgitta Brunes, praktiserende læge, Sverige

Birgitta Brunes har selv sclerose fra 1979, og har været meget syg af det, men har gennem at samle sig viden og erfaringer opnået at kunne leve godt med sin sygdom uden særlige symptomer. Hun har nu specialiseret sig i behandlingen af sclerose. Birgitta Brunes ser symptomerne ved sclerose (MS) som et resultat af mangler og ubalancer mellem centralnervesystemets neurotransmittere (signalstoffer) på receptorplanet (der hvor neurotransmitterne sætter sig på nervecellen og virker). 

Hver neurotransmitter har sin egen samling symptomer. Man har derfor flyttet opmærksomheden væk fra skader på myelinet (isoleringen omkring nerverne), som skyldes en autoimmun proces, formentlig udviklet på baggrund af en virusinfektion og diverse andre ting, til synapsen – forbindelsen mellem nervecellerne, hvor neurotransmitterne virker.

Behandlingen hviler på tre ting: Afgiftning, psykoterapi og medicinsk behandling, der er rettet mod korrektion af de ubalancer, der medfører symptomerne.

Birgitta Brunes startede med at sige: ”Jeg skal nu sige nogle meget kontroversielle ting. Det gør mig ikke populær hos neurologerne”.

Symptomerne på sclerose kan kureres, men den arvelige tilbøjelighed kan ikke. Sygdommen kan behandles på en sådan måde, at man kan genvinde sin funktion og sin sundhed.

Sclerose er ikke kun een sygdom, men flere syndromer, samlinger af symptomer på basis af nedbrydning af nervernes myelinskeder. 

Symptomerne er først og fremmest ekstrem træthed, problemer med at styre arme og ben, problemer med hukommelse, koncentration og med at bruge hjernen. Altså mere et syndrom end en sygdom. Det er meget forskelligt, hvordan sygdommen arter sig hos den enkelte.

Det er et samspil mellem arv (genetik), personlighed, livsstil, metaller og B12-mangel, der tilsammen fører til ubalance mellem neurotransmitterne, forstyrrelser i impuls flow’et og symptomer fra målorganerne. 

Der er mange med metalallergi, som kan påvises ved Melisa-testen. Kviksølv, guld og nikkel især.

Hæmmede agressioner og en stærk vilje kan spille en rolle. Det kan mutationer, stress, krav udefra, skader og besværlige partnerforhold også.

B12-mangel kan skyldes dårlig ernæring eller ukendte faktorer.

Provokerende faktorer kommer ofte efter en forudgående periode med fx træthed. Der kan fx være tale om stress, kviksølv i vacciner (thimerosal/thiomersal) eller andet.

Sundheden kan bedres ved fjernelse af amalgamfyldninger. Vist på universitetet i Ulm.

Det er problemer med methyleringen (the methylation cycle), der er forstyrret ved sclerose. Der kommer ophobning af aminosyren homocystein, der blandt andet fremmer åreforkalkning og dermed hjerte- og kredsløbssygdomme.

Vores fødevarer indeholder mindre og mindre B12-vitamin. Derudover har vegetarianere problemer (veganere). Patienter med sclerose har more homocystein i rygmarvsvædsken og lavt indhold af B12-vitamin.

Birgitta Brunes fokuserer meget på synapsekløften, den præsynaptiske terminal, hvor neurotransmitterne virker, og dannelsen af neurotransmittere. Hver transmitter har sit eget udgangspunkt – substrat - fra et stof. Fx dannes serotonin ud fra aminosyren tryptofan.  

Neurotransmitterne videresender de elektriske impulser fra nerverne. En god balance mellem neurotransmitterne er nødvendig, for at videreledningen af impulserne fungerer ordentligt. Svovlholdige enzymer er nødvendige denne proces. Patienter med sclerose har en lav enzymaktivitet fra nogle af de enzymer, der er nødvendige for dannelsen af neurotransmitterne.

Det er nødvendigt at lytte til kroppen og undgå enhver ting, der gør symptomerne værre.

Man kan se mange symptomer på mangel på neurotransmitteren acetylkolin ved sclerose.

Mange lægemidler har indflydelse på neurotransmitterne. Fx blokerer Antabus for dannelsen af noradrenalin. Mange bivirkninger af lægemidler er de samme som symptomerne ved sclerose.

Lave niveauer af noradrenalin sammen med højere niveauer af acetylkolin giver en klynge af sclerose-symptomer. Behandlingen er så at øge virkningen af noradrenalin.

Lavt niveau af acetylkolin sammen med et højt af noradrenalin giver også en klynge af sclerose-symptomer. Behandlingen er så at øge den kolinergiske transmission.

Lavt serotonin sammen med højere noradrenalin giver også en samling symptomer, hvoraf nogen findes ved sclerose. Behandlingen er så at øge den serotonergiske transmission. 

Lavt noradrenalin og højt dopamin giver tilsvarende en række symptomer, der skal korrigeres ved at øge mængden af noradrenalin. Lavt dopamin giver fx uro i benene (”restless legs”), hvor behandling med Parkinsonmidlet levodopa kan hjælpe.

En bog ved navn ”Brain Longevity” fra USA skal have et godt kapitel om, hvordan man kan regulere hjernens neurotransmittere.  

(Birgitta Brunes har, sammen med journalist Ellen Adima Bergli, der også har sklerose, skrevet bogen "Et nyt syn på sclerose - fra diagnose til bedre helbred", udkommet på Borgens Forlag, red.).