Om EDTA-behandling af åreforkalkning

Forord

EDTA-behandling af åreforkalkning er den mest effektive behandling, jeg har haft mellem hænderne i de 38 år, jeg har været læge. Dette inkluderer penicillin og anden medicin med velkendt og veldokumenteret virkning.
Der er egentlig tale om en meget simpel, men først og fremmest fuldstændigt sikker og ufarlig behandling, når den blot gives forskriftsmæssigt. Faktisk er behandlingen så sikker, at den kan gives forebyggende til folk, der ikke fejler noget.
Men samtidigt er den så effektiv, at vi er tæt på at kunne give garanti for at redde benet, selv til folk som har fået at vide, at de efter flere mislykkede operationer skulle have amputeret et ben på grund af forkalkning.
Det samme ved Bypass operationer i hjertets kransårer. Efter en sådan operation ved man, at der på et eller andet tidspunkt skal opereres igen. Nogen efter få måneder, de vellykkede efter 10-12 år. Men hvis man efter en Bypass operation får EDTA-behandling, er senere operation unødvendig. Dette er vor kliniske erfaring igennem næsten 25 år.

I 1987 startede vi på EDTA-behandling her i Danmark, og i 1992 udgav Patientforeningen til fremme af EDTA behandling af kredsløbssygdomme en booklet til orientering om EDTA-behandling.
Det var den første lille bog om behandlingen, som udkom på dansk, og den udkom i over 50.000 eksemplarer.
Nærværende opdaterede og udvidede udgave skal løfte arven og give læseren en grundig orientering om behandlingen.
Bogen er opbygget, så den indledningsvis giver en forståelse af åreforkalkningens natur og nogen af de virkningsmekanismer, der ligger til grund for sygdommen.
Der orienteres om EDTA-kelationsbehandling, virkningsmåde og videnskabelig dokumentation og sstartpleres med en række patientrapporter. Til sidst i bogen er en orientering, som er beregnet til din læge, hvis han skulle vise interesse for behandlingen.

Formålet med denne bog er primært at give læseren en forståelse af behandlingen, men det er også mit håb, at den vil bidrage til en hurtig forståelse for EDTA-behandlingens store fordele og muligheder, og dermed en hurtigere accept i det danske sundhedsvæsen. Det er med stor taknemmelighed, jeg ser tilbage på de knapt 25 år, jeg nu har arbejdet med denne behandling, hvormed det har været muligt, at hjælpe så mange patienter til en ordentlig tilværelse.

Kgs.Lyngby d. 12/5 2016
Claus Hancke
Formand for Scandinavin Board of Clinical Metal Toxicology.
Sammenslutningen af skandinaviske læger, der behandler med EDTA.

Indholdsfortegnelse


Hvad er åreforkalkning? Start

Åreforkalkning er en af den vestlige verdens mest udbredte sygdomme og ansvarlig for tusindvis af dødsfald eller invaliditeter hvert år. Åreforkalkning er en kronisk, fremadskridende sygdom, som forårsages af tiltagende belægning af pulsårernes inderside, så der sker en langsom aflukning af blodtilførslen til kroppens forskellige organer. Der kan således være tale om forsnævring af halspulsårerne, - med nedsat blodtilførsel til hjernen, eller forkalkede kransårer, med nedsat blodtilførsel til hjertemusklen, eller i benenes pulsårer, med nedsat blodtilførsel til benene.
Når denne forsnævring nedsætter blodtilførslen med 60-75%, begynder det at give symptomer, og disse varierer så, alt efter hvilket organ, der har fået nedsat sin blodtilførsel.
Hvis det er kransårerne i hjertet, er symptomet den karakteristiske angina pectoris (hjertekrampe) eller trykken i brystet.
Hvis det er pulsårerne til benene, er symptomet ofte de såkaldte "vindueskiggerben", hvor man kan gå en kort distance, hvorefter der kommer smerter, hyppigst i lægmuskulaturen. Man står så stille et øjeblik (og kigger på vinduer), hvorefter der løber tilstrækkeligt blod ned i benene, til smerterne forsvinder.
Da åreforkalkningssygdommen er en kronisk, fremadskridende sygdom, kan belægningerne efterhånden tillukke pulsårerne fuldstændigt.
Det kan resultere i omfattende celledød i det pågældende område, som ikke mere får blodforsyning.
Hvis en sådan forkalkning får lov at forløbe ubehandlet, kan den i hjertet betyde en større eller mindre "blodprop", og i benene kan der blive tale om koldbrand, som vil kræve amputation.
Årsagen til sygdommen er kun delvis kortlagt, men man ved, at åreforkalkningssygdommen er under indflydelse af en lang række forskellige faktorer. Arvelighed spiller en rolle, men også forkerte kostvaner, mangel på motion, tobaksrygning og stress synes at være væsentlige faktorer. Imidlertid står det for videnskaben mere og mere klart, at en af de vigtigste sygdomsfremkaldende faktorer er de såkaldt "oxygenderiverede" frie radikaler.

Hvad er frie radikaler? Start

Et frit radikal er et molekyle med et eller flere atomer med ubalance i den yderste elektronskal. Disse frie radikaler er yderst ustabile og reagerer villigt med et hvilket som helst nabomolekyle for at udligne den manglende balance i elektronskyen. Herved fremkalder radikalet ubalance i nabomolekylet, og denne reaktion fortsætter så fra molekyle til molekyle i en kædereaktion. Denne vil forringe stabiliteten i cellevæggen og cellens indre vægge, hvilket igen vil ødelægge cellens livsvigtige stofskifte, og der vil ske en yderligere øget produktion af frie radikaler, hvorved hele processen accelererer. Disse store mængder frie radikaler vil forharske cellens fedtstoffer, og forkalkningen er i gang.
Kortlægningen af disse reaktioner har været en opdagelse, der er lige så vigtig som opdagelsen af bakterier og virus.

Hidtidig behandling af åreforkalkning Start

Til dato har det stort set været betragtet som umuligt at helbrede åreforkalkning. De behandlingsmetoder, man hidtil har anvendt, har været symptombehandlinger; det vil sige fjernelse af symptomet i stedet for fjernelse af den sygdom, som er årsag til symptomet. Ben med svært nedsat blodforsyning har man behandlet med indsættelse af nye årer der, hvor de store lyskearterier var forsnævrede, men forkalkningssygdommen er jo stadig aktiv i kroppen, så efter kortere eller længere tid er disse nye årer så igen lukket til ved ny forkalkning. Når man ikke mere kan operere, optræder der lokal celledød i det område, som den tilstoppede pulsåre forsyner, og for benenes vedkommende resulterer det i koldbrand og amputation.
Tilstoppede kranspulsårer i hjertet bliver i vid udstrækning omgået af nyindsatte årer (by-pass-operation), eller man har lavet ballonudvidelse af årerne med indlæggelse af en stent, som er en lille fjeder, der holder karvæggene fra hinanden, men ofte med ret kortvarig effekt. Da man ikke har helbredt den til grund liggende forkalkningssygdom, fortsætter forkalkningen med uformindsket styrke og vil med tiden også tillukke disse kar.
For at øge blodtilførselen til hjertemuskelen, kan man under medicinsk behandling skabe en midlertidig udvidelse af pulsårerne, hvilket typisk ses ved Nitroglycerinbehandling af kransåreforkalkning. Man kan også øge hjertemusklens pumpeevne, men dette ligeledes uden at standse den fremadskridende forkalkning.

Behandling i fremtiden Start

En helt grundlæggende forudsætning for at behandle åreforkalkningslidelser er, at man først og fremmest får standset sygdommens kronisk fremadskridende forløb. Først når man får standset denne ubønhørlige udvikling, kan man tale om en kausal behandling af åreforkalkning (d.v.s. en behandling af den til grund liggende årsag). Først når man har fået standset sygdommens fremadskridende forløb, er der fornuft i at behandle symptomerne på den åreforkalkning, som allerede er der. Og kunne man tilmed mindske den allerede dannede åreforkalkning, ville behandlingen være helt perfekt.
EDTA-behandlingen er faktisk i stand til at opfylde begge ovenstående mål.
EDTA-behandling kan nemlig ikke blot standse åreforkalkningens fortsatte udvikling, men også mindske den allerede dannede åreforkalkning.
Med denne behandling vil man i fremtiden kunne undgå størstedelen af de store, dyre og invaliderende operationer, som udføres i dag. En gang i fremtiden vil vi formentlig også opleve, at mange lader sig behandle forebyggende, (ligesom vi i dag tager vitaminpiller) specielt, hvis man tilhører en familie med meget åreforkalkningssygdom.

Hvad er EDTA Start

EDTA er en forkortelse for ethylen diamin tetra acetat, et kemisk stof, som har den egenskab, at det binder metalioner til sig. Stoffet blev oprindelig brugt i behandlingen af forskellige metalforgiftninger, specielt blyforgiftning.
At EDTA virker på åreforkalkning er opdaget ved et rent tilfælde, da man skulle behandle en gruppe arbejdere på en akkumulatorfabrik, hvor der var sket et stort udslip af blydampe. EDTA blev nemlig allerede dengang brugt til at afgifte kroppen ved blyforgiftning.
Nogle måneder efter, at disse arbejdere var blevet EDTA-behandlet for deres blyforgiftning, henvendte de sig til deres læge og fortalte, hvor meget bedre de havde fået det med deres angina pectoris (åreforkalkning i hjertets kransårer) eller claudicatio (åreforkalkning i benene).
Nok så interessant var det, at de pågældende patienter henvendte sig spontant og udtrykte begejstring for en virkning på noget helt andet end det, som de egentlig blev behandlet for. Dette udelukker den såkaldte placebo-effekt (hvilket vil sige, at symptomerne mindskes, blot man selv tror, at den behandling, der gives, hjælper på symptomerne).
Efterhånden medførte dette i USA en stigende anvendelse af EDTA i behandling af åreforkalkning, og efterhånden, som erfaringerne hobede sig op, justerede man blandingen og tilsatte hjælpestoffer således, at man nu i de sidste 25 år har brugt stort set den samme behandlingsmåde med de samme indholdsstoffer til mere end 10 mill. behandlinger.

Hvordan virker EDTA Start

Den teoretiske model for EDTAs virkningsmåde er ikke fremkommet som et stykke skrivebordsarbejde. Der er tale om en efterrationalisering på grundlag af de kliniske erfaringer, tusindvis af læger har haft igennem årene, og teorien finder bekræftelse fra førende forskere indenfor lægevidenskaben og biokemien.
Den primære virkning, hvorved EDTA hæmmer og opbremser åreforkalkningens fremadskridende forløb, skal forklares med den såkaldte frie radikal-teori. Dannelse af de frie radikaler kan kun finde sted ved katalyse (kemisk hjælp) af visse metalioner, hvoraf jern og kobber er de mest effektive. EDTA danner ganske stærke bindinger til både jern og kobber og er i stand til at fjerne disse stoffers frie form fra blodbanen.
Når disse katalysatorer er væk, hæmmes dannelsen af frie radikaler, cellernes indre organer vil fungere bedre, producere mere energi og igen skabe færre frie radikaler. Herved hæmmes harskningen af vort fedt og cholesterol og selve åreforkalkningsprocessen bremses op.
Samtidigt ændres funktionen af pulsårens indre hinde mod blodbanen (endotelet), så der sker en normalisering af dannelsen af kvælstofforbindelser (NO), som hæmmer krampetrækninger i karrets muskulatur.
Desuden vil EDTA hæmme den betændelsesreaktion (inflammation) i karvæggen, som ellers kan forårsage, at den skøbelige hinde over kolesterol-klatten brister, og der dannes en blodprop.
Ved en etableret åreforkalkning findes der en komplex forbindelse af harsket LDL3-cholesterol, bindevæv (fibrin) og kalcium. Ved en intermitterende (stødvis) indgift af EDTA vil der p.gr.a. det pludselige fald i blodets kalciumkoncentration ske en forøget produktion af biskjoldbruskkirtelhormon, som vil øge blodets kalciumindhold ved at mobilisere det spredte kalcium i åreforfedtningerne. Herved ser man en direkte fjernelse af den allerede etablerede åreforkalkning.
Ved dyreforsøg kan dette ses ved indfarvning af forkalkningsudfældningerne, og det kan demonstreres, hvorledes forkalkningen efterhånden forsvinder under EDTA-behandling. På mennesker ses ved "Ultrafast CT-scanning", at forkalkningen i hjertets kransårer svinder.
EDTA-kelation kan således ikke blot hæmme dannelsen af åreforkalkning, men også mindske den allerede dannede åreforkalkning.

Modstand mod EDTA Start

For lægevidenskaben har åreforkalkningens svøbe været et problem i mange, mange år.
Den eneste måde, man hidtil har kunnet "behandle" åreforkalkning, er de førnævnte store operationer, som alligevel kun behandler symptomet. Når man således er vant til, at store og farlige indgreb kun delvist løser patientens åreforkalknings-problem, ja så må det naturligvis være vanskeligt at acceptere en behandling, som EDTA. Denne bremser jo ikke blot åreforkalkningens kronisk fremadskridende forløb, men afhjælper også nogle af de symptomer og følger, sygdommen måtte have. Det gør det ikke lettere at acceptere EDTA-behandling, når den viser sig kun at koste 1/5 af de store operationer, - og tilmed at være fuldstændig ufarlig.
Hvis man så samtidig skal tænke i helt nye baner, for at forstå den teoretiske baggrund, så er det næsten umuligt at overvinde den skepsis, som de etablerede lægekredse har overfor denne terapi.
EDTA er et gammelt og velkendt stof, og patentet er udløbet i 1960. Der er derfor intet medicinalfirma, som har nogen interesse i at støtte forskning om stoffet, fordi det er billigt og let at fremstille for enhver medicinfabrik.
Med hensyn til den teoretiske baggrund troede man tidligere, at der var tale om simpel ionbytning, som når man afkalker en kaffemaskine, men denne teoretiske model er tilbagevist for mere end 15 år siden. Man er i dag klar over, at virkningen blandt andet findes i indflydelsen på de frie radikalers sygdomsfremkaldende virkning og dermed påvirkningen af iltningsprocesserne i organismen.
Stort set alle nye behandlinger indenfor alle sygdomsgrupper har indledningsvis mødt stor skepsis og modstand fra det etablerede behandlingssystem, og således kan mange eksempler fremdrages af historien.
Ingen troede på overlæge Semmelweis, som for 200 år siden opdagede, at hvis fødselslægen vaskede hænder, kunne det nedsætte den fødende kvindes risiko for at dø af barselsfeber med 90%. Han blev latterliggjort af sine kolleger, som spurgte ham, om han troede, det var spøgelser, der fremkaldte barselsfeber. Det var før man opdagede bakterierne.
Penicillin blev opdaget i 20-erne og først taget i brug efter 20 års latterliggørelse i de lægevidenskabelige tidsskrifter.
I USA, hvor hjerte/kar-kirurgerne er et stærkt kartel med stor økonomisk indflydelse på sygehussektoren, har hjerte/-kar-kirurgerne brugt nærmest Watergate-lignende metoder for at spænde ben for EDTA-behandlingens fremmarch.
Også her i Danmark har danske karkirurger forsøgt at miskreditere behandlingen i årevis. Og da de verbale udfald ikke var effektive nok, så lavede man en såkaldt videnskabelig undersøgelse af en hjemmelavet EDTA-blanding, som ikke bruges noget sted i verden. Undersøgelsen viste naturligvis, at der ikke var nogen særlig stor virkning, men det har aldrig været muligt at kontrollere denne undersøgelses udførelse og sandhedsværdi, da forskerne har skyndt sig at destruere undersøgelsens råmateriale endnu medens den blev offentligt angrebet. Destruktion af råmateriale fra en videnskabelig undersøgelse er strafbart i civiliserede lande med et seriøst forskningsmiljø. Der har været andre undersøgelser, som også har været udført af karkirurger, og disse har ligeledes konkluderet, at der ikke vær nogen effekt af betydning, til trods for, at deres egne data sagde det stik modsatte, når man gik råmaterialet igennem. Alle disse undersøgelser har desværre været udført af "konkurrerende" faggrupper. Det er beskæmmende, at lægestanden ikke har kunnet hæve sig over disse hundeslagsmål, og i stedet prøve at søge en fælles højere erkendelse. Men der er ingen forskel på det, der sker i dag, og det, der skete på Semmelweis’ tid.
Sandheden vandrer imidlertid ubønhørligt fremad. Den kan nok bremses, men aldrig standses. Selv om der går uendelig lang tid og skal bruges utrolig mange kræfter, før en ny behandlingsform af en gammelkendt sygdom kan accepteres, så vil det altid ske, og glemt er alle diskussionerne; men glemt er ikke de kranke patientskæbner, som ligger tilbage med amputerede ben og mislykkede hjerte/kar-operationer, fordi der gik så lang tid, før EDTA-behandlingen blev offentlig anerkendt.
En retssag i USA mod et sygesikringsselskab faldt ud til patientens fordel, således at sygeforsikringsselskabet blev dømt til at betale for EDTA-behandling, idet såvel Underret som Højesteret fandt det bevist, at EDTA-behandlingen havde helbredt patienten for hans kransåreforkalkning. I flere lande er der i dag tilskud til EDTA-behandling.
Så det kan være, at udviklingen på den medicinske arena overhales af den juridiske udvikling.
Her i Danmark har flere EDTA-behandlende læger gennem EDTA-patientforeningen tilbudt deres lokale amt at behandle et antal amputationstruede patienter. Amtet skulle kun betale for en vellykket behandling. Hvis vi ikke kunne redde patientens ben, skulle amtet intet betale. Vi ville påtage os hele udgiften.
Ingen amter ønskede at tage imod dette tilbud.
Et offentligt forskningsinstitut i USA "National Institute of Health" er i gang med et meget stort videnskabeligt studie af EDTA-behandling på hjertepatienter. Dette studie vil forhåbentlig kunne stoppe den uenighed , der har præget EDTA-debatten i de sidste 25 år.

Hjerte-/kar-operationer og amputationer set i lyset af EDTA-behandling Start

Ifølge Lægeløftet - og helt tilbage til Hipokrates tid. er det alle lægers vigtigste regel, aldrig at gøre skade på patienten.
Altså, at man aldrig må give en patient en behandling, der vil gøre ham dårligere, end han er, eller ved behandlingen påføre ham yderligere eller ny risiko. De store operative indgreb indebærer for manges vedkommende netop de hernævnte, mulige følger. Man ved f.ex., at en bypass-operation vil øge dødsrisikoen sammenlignet med en almindelig medicinsk behandling, hvis det pågældende hjerte har en iøvrigt normal pumpefunktion, og der ikke er forsnævring i den store hovedarterie (LAD). Desuden er der en del af patienterne, som oplever psykiske ændringer og bivirkninger i centralnervesystemet.
Hertil kommer selve operations-risikoen (bedøvelse etc.) ved et så stort indgreb. Denne risiko er man også underkastet ved kar-operationer i benene og ved "bukseprotese"-operationer, og ca. 2% dør ved disse operationer.
En anden, livskvalitetsændrende og invaliderende operation er amputation, der udover det nævnte også i sig selv er højt risikabel, og bør egentlig slet ikke udføres, når anden, ikke-operativ mulighed findes.
For de tidligere nævnte kar-operationer gælder, at de alle senere medvirker til at øge den hastighed, hvormed karrene efter operationer fortsat forkalker. Dette betyder, at de opererede kar ofte lukker hurtigt til igen, således at det bliver nødvendigt at operere igen efter kortere eller længere tid. -Men herefter med en noget større operations-risiko.
Den medicinske EDTA-behandling mod forkalkning overflødiggør i langt de fleste tilfælde ovennævnte operationer med tilhørende risici, når den udføres korrekt. Det medfører oftest, at operation ikke bliver nødvendig, men det medfører samtidigt, at alle andre årer end netop de, der evt. skulle have været opereret, vil blive åbnet og kunne sørge for den normale blodforsyning til alle dele af kroppen. Derfor er EDTA så vigtig.
For 10-15 år siden var der lang ventetid på de ovenfor nævnte operationer, og ofte udnyttede patienterne dengang ventetiden til en EDTA-behandling, og kunne så aflyse den påtænkte operation, når den fastsatte dato nærmede sig, og ekg og trykmålinger mm. viste helbredelse i mellemtiden.
Hvis det er forsvarligt at vente med operation, vil det derfor være en god idé først at gennemgå en EDTA-behandling; dels for at optimere de små kars funktion, og dels for at se, om EDTA-behandling måske er tilstrækkeligt, så en operation er unødvendig.
Enhver patient og læge vil vide, hvad det vil spare af menneskelig lidelse, at disse operationer kan undgås.
Enhver økonom vil vide, hvad det betyder på de betrængte sygehusbudgetter, at antallet af forkalkningsoperationer kan reduceres med 90%.

Bivirkninger og kontraindikationer Start

Når EDTA-behandling udføres korrekt af dertil uddannede læger, har den meget få og lette bivirkninger.
Bortset fra ubehaget ved selve stikket kan det være let træthed på behandlingsdagen, let feber eller kortvarig svimmelhed. Disse bivirkninger er forbigående og oftest mulige at regulere ved droppets sammensætning og indløbshastighed.
EDTA er, når det anvendes korrekt, en meget sikker medicin og er mere sikker at tage end f.eks. Albyltabletter.
Hvis man har svært nedsat nyrefunktion, kan man ikke blive behandlet med EDTA. Men en let nedsat nyrefunktion vil ofte forbedres under behandlingsforløbet. Det er dokumenteret for patienter, hvor nyrefunktionen har været nedsat på grund af sukkersyge.

Før behandling Start

Før behandling indledes med en grundig undersøgelse af kredsløbet og der tages en række blodprøver.
Formålet med denne undersøgelse er for det første at finde ud af, om behandlingen er indiceret, -altså om der er tale om åreforkalkning, eller om det bare ligner.
For det andet undersøges de vitale organsystemer, specielt nyrefunktionen, så man er sikker på, at patienten kan gennemgå behandlingen uden problemer.

Behandlingens forløb Start

EDTA optages stort set ikke gennem mave/tarmkanalen, hvorfor det er nødvendigt at indføre det direkte i blodbanen. Dette gøres ved, at der lægges en blød plastkanyle i en vene, som regel på underarmen eller håndryggen og herigennem drypper EDTA-blandingen lige så stille ind i blodbanen. Under behandlingen kan man sidde i en behagelig stol og læse, sludre med medpatienter, strikke, løse kryds og tværs eller endog sove. Man er hele tiden overvåget af en sygeplejerske og/eller en læge, og skal under de tre timers behandling drikke rigeligt med vand eller juice, som klinikken sørger for.
Behandlingen kræver ingen indlæggelse, og næsten alle kan selv køre hjem efter de 3 timer, som behandlingen varer.
Alt efter sygdommens sværhedsgrad kræves der fra 30 behandlinger og opefter, men det er meget få, der behøver mere end 50 behandlinger for et tilfredsstillende resultat.
I behandlingsforløbet bliver man løbende lægeundersøgt for at følge bedringen i sygdommen, ligesom man løbende tager de nødvendige blodprøver for hele tiden at kontrollere, at alt går som det skal. De 30+ behandlinger sætter en proces i gang, som fortsætter i kroppen flere uger efter den sidste behandling, således at tilstanden fortsætter med at bedres op til 6-8 uger efter den sidste behandling i basis-serien.
Det tilrådes herefter at vedligeholde det opnåede resultat med en behandling pr. måned i det første år, og derefter en behandling hver 2.-4. måned individuelt justeret.

Rådgivning om levevis Start

Mange af de store sygdomme, såsom åreforkalkning, er ikke uden grund kaldt livsstilssygdomme, fordi sygdommens udbredelse er påvirkelig af menneskets levevis. Således er man også blevet opmærksom på, at specielt tobaksrygning, men også kost, spiller en rolle overfor åreforkalkningssygdommen. Enhver behandling af åreforkalkning, hvad enten der er tale om EDTA-behandling eller operationer, skal derfor ledsages af råd om ændringer i levevis. Således vil man altid blive rådet til ophør med tobaksrygning og til at få daglig motion i en intensitet, der svarer til sygdommens karakter.
Kostråd vil lægge vægt på en varieret kost med små måltider og rigelig indtagelse af grøntsager, frugt og fisk. Der vil desuden blive lagt vægt på indtagelse af et vitamin/mineralpræparat og muligvis også et fiskeoliepræparat. Dette alt sammen for at hæmme dannelsen af blodpropper og frie radikaler. Man vil desuden fraråde visse fedtstoffer, hvidt sukker og alkohol i større mængde.
En af årsagerne til, at det er så væsentligt med et vitamin/mineral-tilskud, er, at EDTA-behandlingen samtidig med at udskille skadelige stoffer fra kroppen også udskiller visse vitaminer og mineraler. Hvis man således får EDTA-behandling gennem længere tid uden at få en tilstrækkelig høj dosis af disse vitaminer og mineraler, så vil man blive afmineraliseret og føle en betydelig træthed. Det er derfor væsentligt, at disse ting afstemmes nøje i forhold til hinanden, hvorfor man i starten af behandlingen skal have en ret stor dosis vitaminer.
Det var jo nemt, om man også kunne indtage EDTA i pilleform, og der har været gjort talrige forsøg på at opnå tilsvarende resultater med en tabletform af EDTA, men dels optages medicinen meget ringe fra mave/tarmkanalen, og dels er det umuligt at opnå den støddosis, der er nødvendig, for at få effekt på åreforkalkning.

Lægens videreuddannelse i EDTA-behandling Start

For at kunne være sikker på, at en EDTA-behandling udføres korrekt og på forsvarlig, lægeligt kyndig vis, bør en patient henvende sig til en læge, der har gennemgået og kan dokumentere medicinsk uddannelse, og som har behandlingserfaring inden for dette specielle område.
Der foreligger mange eksempler på, at læger, der ikke har haft denne påkrævede, supplerende medicinske uddannelse, har forsøgt behandling af patienter med EDTA uden at kunne opnå den tilsigtede helbredelseseffekt. Dette skyldes manglende indsigt i de biokemiske processer, som denne behandling forudsætter.
Efter lægeautorisation har en læge opnået anerkendelse som enten praktiserende læge, som special-læge eller ret til at virke selvstændigt som læge.
En dansk læge, der har ovennævnte forudsætning, kan indstille sig til videre uddannelse hos f.ex. American College for Advancement in Medicine.
Indholdet i denne videreuddannelse er meget omfattende og baseret på teoretisk undervisning i EDTA-behandlingens kemi, og yderligere forelæses der i områderne: frie radikaler, anti-oxidanter, vitaminer, mineraler og sygdomsforebyggelse.
Laboratorie-teknikken samt alle de specielle undersøgelser, der er nødvendige før igangsætning og i løbet af EDTA-behandlingen, gennemgås og indøves således, at lægen er i stand til at følge kroppens reaktioner og tilstand under behandlingen.
Indtil flere gange om året har EDTA-lægen lejlighed til at følge supplerende undervisning og kongresser indenfor området.
Når et meget stort pensum er læst, kan lægen aflægge eksamen og opnå forskellige grader af kompetence.
For at opnå den endelige, amerikanske special-læge status som EDTA-læge, skal der fremlægges dokumentation for selvstændigt at have givet 1000 behandlinger med EDTA. At nå dette varer normalt 2 år, og i begyndelsen sker det under opsyn af en læge, der har bestået den amerikanske eksamen.
Det er pt. ikke muligt at få uddannelsen i EDTA-behandling i Danmark, men ved at henvende sig til en læge med en sådan uddannelse kan man som patient være tryg ved, at lægen har den viden og erfaring, der er nødvendig for at udføre EDTA-behandling korrekt og forsvarligt.

Patientforening Start

Til varetagelse af dine interesser som patient har vi i 1988 dannet Patientforeningen til fremme af EDTA-behandlingen af Kredsløbssygdomme. Kort benævnt EDTA-patientforeningen.
Vores fornemste opgave er at kæmpe for størst muligt offentligt tilskud til behandlingen, således at den kan blive til lige så stor glæde for resten af de 250.000 danskere, der lider af åreforkalkning, som den har været til glæde for os. Vi har lige fra starten holdt fast på det princip, at vi ville være en patientforening og ikke en mere eller mindre lægestyret forening, sådan som f.eks. Hjerteforeningen. Vi har således hverken lægelig formand eller læger i bestyrelsen. En ren patientforening har på den måde frie hænder til at kritisere såvel læger, som er tilhængere, som læger, der er modstandere af EDTA-behandling.
Du kan finde flere oplysninger om os på: edta-patientforeningen.dk

Orientering til din læge Start

De reaktionslabile, oxygenderiverede frie radikaler forekommer naturligt i biologiske mekanismer og er en livsbetingelse for organismen, idet frie radikaler indgår i fagocytternes destruktion af invaderende mikroorganismer, ligesom de indgår i opbygningen af komplekse proteinstrukturer i cellevægge og organeller og er nødvendige for nedbrydning af proteiner fra tarmkanalen. Der eksisterer i vævene en homeostase mellem frie radikaler og de såkaldte "radical scavengers" eller naturlige antioxidanter, og denne balance styres nøje af redox-systemerne i cellerne. Hvis denne balance forrykkes, f.eks. af udefrakommende frie radikaler fra f.eks. tobaksrygning, ioniserende stråling eller gennem kostens indhold af oxiderede fedtsyrer, alkohol eller stress, vil det biologiske forsvarssystem være inadækvat til at forhindre frie radikalers patologiske virkning, primært ved oxidation af fosfolipider som fosfatidylcholin i cellemembranerne. En sådan membrandegeneration medfører ændring i cellemembranens permeabilitet, således at de divalente metalioner, som f.eks. kalcium vil ophobes intracellulært, fremkalde spasme i det kontraktile element og destruere organeller, som mitokondrier, hvorved den mitokondrielle fosforylering af ADP til ATP vil hæmmes, og der vil igen ske en dannelse af oxygenderiverede frie radikaler, og cellen vil til sidst gå til grunde efterladende en stor mængde frie radikaler af typen OH* og O2-*. Imidlertid er tilstedeværelsen af ubundne metalioner nødvendig for at katalysere den frie radikalpatologi, og jern og kobber, som er de mest potente katalysatorer af disse processer, har en meget stor affinitet til EDTA. Det er da også vist, at hydroxyl-radical scavengers effektivitet øges under EDTA-behandling.
Under atheromets vækst i inflammeret endothel, sker en migration af lipidholdige monocytter gennem endotelet til det subendoteliale rum, hvor de akkumuleres, og intimacellerne og de lokale makrofager danner frie radikaler, hvorved der sker en oxidation af den intimale LDL3-cholesterol, hvorefter makrofagerne bliver til skumceller med oxideret LDL-cholesterol. Når cellen herefter nekrotiserer, efterlader den et extracellulært fedtstrøg, og der frigøres frie radikaler, hvorefter processen forsætter. Plakket er etableret.
Denne degenerative udvikling vil hæmmes under EDTA-behandling, hvor der også sker en hæmning af trombocytagregationen og en normalisering af endothelets dysfunktion og manglende NO-produktion. Selv om EDTA er en svag syre og selv om EDTA er i stand til at binde kalk, er det således på ingen måde "kaffemaskinemodellen", som danner grundlaget for forklaringen på behandlingens effektivitet ved arteriosclerose.
Sådan set er der intet nyt i, at vi anvender et gammelkendt medikament til behandling af andre lidelser end dets primære formål. Det er præcis, hvad der skete for 30 år siden, da vi begyndte at bruge Propranolol til migræne, Indometacin til dysmenorré eller tricykliske antidepressiva til enuresis. Faktisk er der ikke meget af den skolemedicin, vi bruger i dag, der er så veldokumenteret og sikker, og som hviler på et så stort erfaingsgrundlag, som netop EDTA.
EDTA metaboliseres ikke i organismen, men udskilles med de bundne ioner i løbet af få timer. Det er ofte tilstrækkeligt med 30 behandlinger for at få god effekt, og udviklingen bliver løbende undersøgt gennem hele behandlingsforløbet. De bedste resultater foreligger ved claudicatio intermittens, angina pectoris, carotisstenose og arteriosclerotisk vertigo, hvor der er omkring 90% effekt. Der er mindre effekt ved nedsat virilitet, og ved macula degeneration er det kun omkring 50%, der bliver bedre seende. Men synsforringelsen stoppes hos ca. 90% med AMD. Kasuistisk er der set god effekt ved sclerodermi og Hortons hovedpine.
Den medicinske historie har desværre en skræmmende række af eksempler på aktiv undertrykkelse af nye behandlingsmetoder. Der kunne skrives bøger om lægestandens fejltagelser og man må have forståelse for specielt karkirurgernes panik ved tanken om udbredelsen af EDTA-behandlingen. Imidlertid vil der altid være brug for karkirurgi, og ressourcerne vil kunne anvendes væsentligt bedre, når man kan nøjes med at anvende dem til de patienter, som ikke kan hjælpes medicinsk.
EDTA-behandlingens primære force er multiple småkarsforkalkninger, hvor kirurgiens force er de store singlestenoser.
En kombination af de to behandlinger vil være en stærk kombination til at forbedre karkirurgernes langstidsresultater, og bedre den kliniske respons ved at få lukket de små kar op.
Et samarbejde mellem kompetente kirurger og kompetente EDTA-læger ville EDTA-Patientforeningen hilse meget velkommen.

TACT-studiet Start

En kontrolleret undersøgelse af EDTA-kelationsbehandling
Ref: Lamas GA, Goertz C, Boineau R, et al. Effect of disodium EDTA chelation regimen on cardiovascular events in patients with previous myocardial infarction. JAMA 2013; 309: 1241-1250.

National Institute of Health i USA har publiceret en stor videnskabelig undersøgelse, som med statistisk sikkerhed har vist positiv effekt af EDTA-behandling.
I et videnskabeligt studie over 10 år viste EDTA-behandling en statistisk sikker gavnlig virkning på hjertepatienter.
Studiet er gennemført efter alle de gængse normer for videnskabelighed, og var et såkaldt randomiseret, dobbelt blindt forsøg. Forsøgspersonerne var godt 1.700 hjertepatienter over 50år (gennemsnit 65år). Der var 82% mænd og halvdelen var overvægtige. Alle havde tidligere havde haft en blodprop i hjertet, 83% var enten bypass opereret, havde fået stent og/eller ballon-udvidelse. 31% havde diabetes, 68% hypertension og 73% fik statiner.
Der er således ikke tale om primær behandling eller forebyggelse, men sekundær forebyggelse. Forsøgspersonerne blev derefter behandlet med enten EDTA eller placebo. De fik fra 2002 til 2011 hver 40 behandlinger på 134 behandlingscentre i USA og Canada, og blev observeret i 2år.
Studiet kaldes "TACT", hvilket står for Trial to Assess Chelation Therapy ( i Danmark kaldet "EDTA-behandling"). National Institute for Health ville teste, om behandlingen var effektiv og sikker, hvilket forsøget bekræftede.
De såkaldte måleparametre eller "end-points" var blodpropper i hjerne eller hjerte, andre hjerte-hændelser som f.eks. By-Pass operation, eller død. Desuden en lang række andre parametre, som vi vil få at se i de affødte publikationer.
Hovedresultatet var positivt og statistisk signifikant.
I EDTA-gruppen var der 18% færre af disse måleparametre som gennemsnit, men også færre for hver enkelt af de primære end-points: Der var 23% færre blodpropper i hjertet, 23% færre blodpropper i hjernen, 7% færre dødsfald(ns) og 19% færre revaskulariseringer ved bypass operation eller ballonudvidelser, og der var 28% færre indlæggelser på grund af angina pectoris i EDTA-gruppen.
Det er desuden bemærkelsesværdigt, at der var en særdeles overbevisende effekt hos diabetikere, hvor der var 39 % færre dødsfald, blodpropper eller behov for hjertekirurgi i EDTA-gruppen.
Hvad sikkerheden angår, så blev der givet over 55.000 behandlinger uden dødsfald eller alvorlige bivirkninger.
Studiets hovedforfatter Gervasio Lamas er chef-cardiolog på Mount Sinai Medical Center i Miami, og er valgt af NIH, fordi han har et uplettet ry som højst estimeret videnskabsmand, og fordi han aldrig har haft med EDTA-behandling at gøre.
Forsøget har været igennem en stormfuld proces, hvor den amerikanske hjertelægeforening (AHA) efter 5 år forsøgte at få det stoppet, ligesom de har saboteret tilgangen af forsøgspersoner, selv om alt har været sikkerhedsgodkendt af FDA.
Forsøget er blevet kritiseret for, at der var mange "drop outs". Det interessante er imidlertid, at der var langt flere, der droppede ud af forsøget i placebogruppen, end der var i EDTA-gruppen (174 vs 115; p=0.001). Dette er måske ikke så mærkeligt, hvis der er en subjektivt mærkbar effekt af EDTA-behandling.
Hvis man går i ugevis og får en intravenøs behandling, som hver gang tager 3 timer, plus tid til transport frem og tilbage til behandlingsstedet; -en behandling, som man ikke mærker nogen effekt af (placebo), ja så er man mere tilbøjelig til at stoppe, end hvis man mærker en effekt. Den signifikant skæve fordeling af drop-outs tyder derfor på, at den subjektive forbedring har været mærkbar i EDTA-gruppen. Dette er værd at bemærke, da man i forsøget har fokuseret på "hard end-points", og ikke set på en evt. subjektiv forbedring af tilstanden.
Man må have forståelse for den modstand både studiet og nu også dets resultat har mødt hos de faggrupper, som har kritiseret behandlingen i årtier. Det er ikke nemt at skulle trække offentlige udtalelser tilbage, eller at skulle retfærdiggøre de mange tilfælde, hvor man har frarådet patienter at få en EDTA-behandling, som kunne have hjulpet dem. I USA er det endnu vanskeligere, fordi mange mindre sygehuse vil være truet økonomisk, hvis antallet af bypass operationer bliver reduceret væsentligt.

Det længe ventede resultat af den store TACT-undersøgelse har således vist, at EDTA-behandling er overordentlig sikker, at den har en positiv effekt på hjertepatienter og i særdelshed på diabetespatienter.