Klinikkens historie

"Det hvide palæ" 

Instituttet findes i et fredet palæ, opført i 1806,  et åbent og lyst bymiljø med nem adgang, gode tilkørselsforhold og gode parkeringsmuligheder.

Palæet er beliggende umiddelbart ved krydset Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej - lige ved Magasin og Lyngby Storcenter. S-tog og talrige offentlige transportmidler findes i umiddelbar nærhed.

Instituttets høje lyse rum er nyrenoverede og indrettet med særligt henblik på de specielle behandlingsformer, vi her tilbyder. Her findes modtagelsesfoyer, to klinikker, et behandlingsrum, og et veludrustet laboratorium samt en arbejdsenhed, hvor der er mulighed for adgang til internettet for patienter i behandling.

På baggrund af mange års erfaring med infusionsbehandling, der ofte strækker sig over en til tre timer, er det store lyse behandlingsværelse indrettet som en komfortabel dagligstue, og man kan læse, blunde, drikke sin juice, spise, sludre med sine medpatienter, arbejde på sin medbragte computer eller simpelthen blot slappe af under behandlingen.

Behandlingsstuen benyttes også til orienteringsmøder, foredrag, kurser og seminarer.

Klinikken på Institut for Orthomolekylær Medicin

Efter godt 10 år i Lyngby var speciallæge Claus Hanckes kredsløbsklinik vokset så meget, at der var behov for en udvidelse af såvel lægestaben som lokaliteterne.

Det smukke, gamle Hvide Palæ på Lyngby Hovedgade var en passende ramme til i juli 2000 at etablere Danmarks første Institut for Orthomolekylær Medicin, hvor læger og sundhedspersonale beskæftiger sig med patientbehandling samt uddannelse og forskning inden for dette område.

Vi interesserer os specielt for nye metoder til forebyggelse og behandling af de såkaldte livsstilssygdomme som åreforkalkning, cancer og autoimmune lidelser.

Udvidelsen af lægestaben (til fire læger) har betydet, at instituttet nu har en bredere ekspertise inden for de forskellige grene af orthomolekylær forebyggelse og patientbehandling. Instituttet beskæftiger desuden to sygeplejersker, to sekretærer samt forskningsmedarbejdere. (Se mere under Personale)

Instituttet

Instituttet ligger i et fredet palæ, opført i 1806, i et åbent og lyst bymiljø med nem adgang, gode tilkørselsforhold og gode parkeringsmuligheder - beliggende umiddelbart ved krydset Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej - lige ved Magasin og Lyngby Storcenter. S-tog og talrige offentlige transportmidler findes i umiddelbar nærhed.

Instituttets høje lyse rum er nyrenoverede og indrettet med særligt henblik på de specielle behandlingsformer, man her kan tilbyde. Her findes modtagelsesfoyer, to klinikker, et behandlingsrum, og et veludrustet laboratorium samt en arbejdsenhed, hvor der er mulighed for adgang til internettet for patienter i behandling.

På baggrund af mange års erfaring med infusionsbehandling, der ofte strækker sig over en til flere timer, er det store lyse behandlingsværelse indrettet nærmest som en komfortabel dagligstue. Her kan man under behandlingen læse, blunde, drikke sin juice, spise, sludre med sine medpatienter, arbejde på sin medbragte computer eller simpelthen blot slappe af. Behandlingsstuen benyttes desuden til orienteringsmøder, foredrag, kurser og seminarer.

Palæets historie

Tidsskriftet Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn skrev i 1806 at: "Foran i Lyngby lader Translatør Moyel nu opføre en gård, der uden tvivl vil blive den skønneste og smagfuldeste denne by nogensinde har ejet," og i hovedstadspressen omtales det som "et storstilet palæ med 20 værelser, herskabeligt trapperum, to køkkener og stor have - for udlejning til standspersoner."

Møbelhandler David Moyel's etablissement for fornemme sommergæster nåede altså lige at blive færdig inden englænderne under krigen i 1807 gik i land ved Vedbæk. I husets nordgavl sidder en kanonkugle, der efter sigende skal være affyret af englænderne.

Bag nordgavlen - på den kølige side - lå også husets fadebur. Her huses nu instituttets informationsenhed. Den skrå sydgavl vendte ud mod ejendommens store have. Hvorfor blev den skrå? Antagelig fordi der her lå et vandløb, en sidegren til Tofte­bækken, som muren måtte følge.

På gaden udenfor gitterlågen står en af Frederik VI's gamle milesten, der viser at huset lå - og ligger - lige netop "1½ Mil" fra København. Den lange hvide bygning bag milestenen med gavl mod gaden er del af Moyel's oprindelige anlæg fra 1806 og rummede stalde til heste og vogne.

Ovenfor til venstre for hoveddøren sidder der i nordgavlen en engelsk kanonkugle fra 1807, da englænderne gik i land i Vedbæk og kæmpede sig ind mod København.

Til højre for hoveddøren i nordgavlen sidder en gammel klokkestang, datidens dørklokke, dekoreret med en slange, lægeguden Aesculaps' symbol. Har der boet læger i huset før? De gamle optegnelser røber intet. Måske er slangen blot et forvarsel om de aktiviteter, huset i vore dage er blevet ramme om?

(Kilde: F. Solgård, Lise Skjøt-Pedersen & Jeppe Tønsberg: Lyngby Hovedgade; Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, 1996 - o.a.).