Ole Købke

Ole Købke blev uddannet læge i 1984 og gennemgik frem til 1992 turnus og øvrig klinisk efteruddannelse.

Han har siden 1992 - efter at have deltaget i en række kurser og superviseret klinisk arbejde - praktiseret det klassiske indiske sundhedssystem, Ayur Veda, i egen klinik.

Har sideløbende undervist i anatomi, fysiologi, sygdomslære og socialmedicin dels på egen skole (basisfag for alternative terapeuter) dels på Fysioterapeut- og Ergoterapeutskolen i København.

Sammen med bl.a. Claus Hancke har han afholdt en række kurser for almen praktiserende læger i alternativ medicin. Derudover afholdt kurser i Ayur Veda og et motions-og træningssystem baseret på såvel idrætsfysiologi som Ayur Veda.

Ole Købke har arbejdet på instituttet siden efteråret 2002.

Har deltaget i en række workshops og konferencer afholdt af de lægelige organisationer; ACAM, IBCMT og BSEM. Disse konferencer og workshops har som udgangspunk haft den orthomolekylære tilgang til sygdom og sundhed.

Eksempler på temaer for de lægelige konferencer og workshops;

Chelation Therapy - EDTA-behandling (eksamineret), klinisk ernæring, tungmetal- og generel toksikologi, neurologi, hjerte – karsygdomme, mave - og tarmlidelser, cancer, menopause-andropause, infektioner – inflammatoriske lidelser, vitamin- og mineralterapi.

Af andre konferencer og workshops som han har deltaget i kan nævnes:

Anti aging, mind-body medicine og energi/kvante medicin.