Orthomolekylær medicin giver nyt håb ved Alzheimers og tidlig demens

Af læge Katrine Flindt

Der sker revolutioner inden for den funktionelle og orthomolekylære medicin i disse år. Og vi jubler som orthomolekylære læger over, at flere og flere af de tankegange, vi arbejder efter, tages ind i universitetsmiljøet flere steder i verden.

Man kan kalde det funktionel medicin eller orthomolekylær medicin – det er i bund og grund det samme. Kroppens celler har brug for de rigtige byggesten, de rigtige signalstoffer og at være fri for giftige stoffer.

Behandlinger med kombination af flere tiltag på en gang viser gode resultater og giver håb om udbredelse af den orthomolekylære tankegang.


Konventionel medicinsk tankegang

I konventionel medicinsk tankegang arbejder man ofte på at finde ”the magic bullet”. Den ene medicin, der kan helbrede en sygdom.

Det lykkes sjældent. Penicillin for penumokok-lungebetændelse er et eksempel på, at det kan lade sig gøre – men ellers er der langt mellem succeshistorierne.

De fleste former for medicin kan reducere symptomer og nedsætte udviklingen af nye symptomer, men sjældent bedre den underliggende sygdomsproces.

Orthomolekylær og funktionel medicinsk tankegang

Orthomolekylær medicin forsøger at gå en anden vej. Hos en orthomolekylær læge ser man på sygdomsårsager – ubalancer i kost og ernæring, fordøjelsesproblemer, manglende optagelse, kroniske infektioner, ubalance i tarmfloraen, manglende dannelse eller nedsat aktivering af hormoner, toksiske påvirkninger udefra og muligheder for skånsom støtte til kroppens detoxsystemer.

Bredesens protokol for behandling ved tidlig Alzheimers demens og kognitive problemer.

Dale Bredesen er en amerikansk neurolog, der arbejder aktivt med at finde nye metoder til forebyggelse og behandling af demens.

Problemet med demens er, at det har ikke én årsag. Det er mange forskellige dysfunktioner i kroppen, der til sammen fører til det symptombillede, vi kender som ”Alzheimers”. Det er derfor nødvendigt at rette op på ikke blot ét problem, men mange, for at patienten får det bedre.

Dr. Bredesens team har udviklet en protokol, der gør det muligt at evaluere 45 forskellige parametre og ud fra dette komme frem til en plan, der er tilpasset den enkelte patient. Gruppen arbejder på at afprøve behandlingen på større grupper af patienter for at undersøge metoden bedre, men har allerede publiceret flere lovende studier.

Alzheimers sygdom er en frygtet sygdom. Hjernen fungerer dårligere og dårligere, man mister sin orienteringsevne, sin personlighed, sin hukommelse – gradvis, men oftest uden håb om bedring. De fleste mennesker kan acceptere at gamle mennesker – dem over 90 – kan blive demente. Men når sygdommen rammer en person i 50’erne eller 60’erne – så er det for tidligt.

Alzheimers sygdom/tidlig demens kan, ifølge Dr Bredesens metode, inddeles i 4 undergrupper:

  1. Inflammatorisk type: infektioner, leaky gut/ leaky brain-barrier, neuroinflammation
  2. Glykotoksisk type, ”type 3-sukkersyge”, cellerne i hjernen har svært ved at håndtere omsætning af glucose
  3. Metabolisk: mangler på hormoner, vitaminer, næringsstoffer mv
  4. Toksisk: fx giftige stoffer som tungmetaller, skimmelsvamp, bakterielle toksiner, zink/kobber-ratioEnter your text here...

Man arbejder blandt andet med

  • Udelukkelse af infektion og kronisk inflammation, CRP < 1
  • Antiinflammatorisk kost, ofte plantebaseret, med mange farver, gode fedtstoffer, fed fisk
  • Evt udelukke lektinrige fødevarer, eller sørge for bedre fordøjelse
  • Mange gange motion i løbet af ugen
  • At undgå sukkersyge – måling af langtidsblodsukker (HbA1c) og fasteinsulin
  • Faste 12-15 timer pr. døgn – sidste måltid kl. 19
  • Tilskud af B-vitaminer og måling af homocystein, der skal holdes under 7
  • Tilskud af B12, der skal være mindst 500
  • Tilskud af antiinflammatoriske stoffer som gurkemeje, fiskeolie
  • Måling af mineraler og balancering af zink-/kobberforholdet
  • Optimering af mitochondriefunktion med fx Q10, alfa liponsyre, Vitamin-C og flere andre
  • At sikre god søvn, evt. tilskud af melatonin eller L-trytofan
  • At sikre god forsyning af ilt om natten – undersøge for apnø og evt. brug af CPAP-maske
  • At måle og optimere hormoner: frit T3, frit T4, testosteron, østradiol, progesteron, pregnenolon, kortisol
  • At sikre antioxidanter: komplet E-vitaminprodukt med blandede tocoferoler og tocotrienoler, vitamin C, selen, blåbær, alfa liponsyre og N-acetyl cystein
  • Evaluering af tungmetaller (kviksølv, bly, cadmium) og at afgifte for disse, hvis nødvendigt
  • Evaluering af tarmfunktion i forhold til leaky gut, fødevareintolerance og tarmflora. Tilskud og kostændring efter behov
  • Stressreduktionsteknikker
  • Vitamin D og K2
  • Fjerne blåt lys om aftenen
  • Sørge for daglys om dagen

Med en så omfattende tilgang hos patienter, der har hukommelsesproblemer, er det naturligvis nødvendigt at gå frem i et tempo, hvor patienten kan følge med. Og ofte er der brug for hjælp fra familie eller andre personer.

Dr. Bredesen og hans team på alzheimercenteret på University of California har publiceret tre artikler med resultater på behandlingen af over 100 patitenter med Alzheimer eller andre hukommelsesproblemer. Alle patienter viste fremgang på et eller flere parametre – men dog ikke, så alle symptomer forsvandt.

Det er vigtigt at bemærke, at ingen af de over 100 patienter, Bredesen og hans team redegør for, fulgte hele programmet. Man må vælge de områder, der giver mest mening for at gøre programmet overskueligt. Stress er en af de store faktorer i forhold til hukommelsesproblemer – og det er ikke meningen, at behandlingen skal bidrage til denne stress.

VIL DU MODTAGE NYHEDSBREV

Få nyheder fra Lægeklinikken IOM direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke og du kan til enhver tid afmelde med et enkelt klik.