Vi har gennem mere end 25 år hjulpet kræftpatienter. Vores erfaringer er rigtig gode, idet vi hjælper vores patienter med at bremse kræftvæksten og samtidigt øge livskvaliteten markant.
Vi er specialister i Redox-behandling, som vi også kalder C-vitaminbehandling. Det er en skånsom og bivirkningsfri metode til behandling af kræftsygdomme, der er internationalt anerkendt.
Redox-behandling målretter den skadelige og gavnlige del af behandlingen til kun at ramme kræftcellerne, samtidigt med, at man stimulerer den normale aktivitet i kroppens sunde celler.
Man skaber herved en mild kemoterapi uden nogen bivirkninger.
Dette gør vi med en kombination af intravenøs behandling, kostjustering og indtagelse af en række vigtige kosttilskud.
Redox behandling fungerer fint sammen med kemoterapi og strålebehandlinger
Ofte vælger patienter at få Redox-behandling sideløbende med strålebehandling eller kemoterapi, og vores erfaring er, at de ofte kommer gennem forløbet med færre bivirkninger.
INDLEDENDE KONSULTATION MED FOKUS PÅ LIVSKVALITET
Ved den indledende konsultation, gennemgår vi sammen vigtige forbedringer af kost, livsstil og behandling, så du får det bedste udbytte af behandlingen
Så er du klar til den intravenøse Redox-behandling, der populært omtales som “naturlig kemoterapi”.
Der er tale om en behandling, der udelukkende skader kræftceller, og samtidigt gavner kroppens normale celler og immunforsvar. Dette lader sig gøre, fordi vi udnytter de biologiske forskelle, der er på kræftceller og normale celler.
BEHANDLING UNDER TRYGGE FORHOLD
Redox-behandling tilpasses individuelt til behovet, og den indeholder blandt andet vitamin-C i høj dosis. Behandlingen tager ca. 2 timer, hvor du sidder i klinikken under trygge forhold.
Du sidder i en behagelig lænestol, hvor du kan lægge benene op og få tid til at læse en god bog.
Der gives i starten 2-3 behandlinger om ugen. Dette justerer vi løbende, så du får den bedste effekt.
EFTER BEHOV FORTSÆTTER DU BARE DIT LIV
Efter hver behandling kan du fortsætte dine daglige gøremål helt uden hensyntagen til, at du er i intensiv behandling.
Bestil en konsultation
Hvis du eller din familie ønsker yderligere oplysninger, er I naturligvis altid velkommen i klinikken.
Som ny patient skal du også have en lægekonsultation
Lægekonsultation 2500 kr. 60 minutter
Højdosis C-vitamin behandling (Redox) 75g 1400 kr. pr. gang
Højdosis C-vitamin behandling (Redox) 50g 1300 kr. pr. gang
Du får som standard en blanding af C-vitamin (askorbinsyre), Natrium-bicarbonat og magnesiumsulfat i saltvandspose.
Dosis af C-vitamin øges de første 3 gange så din krop kan følge med.
Første gang er det 25 g, anden gang 50 g og tredje gang gives 75 g, hvis din vægt ligger på omkring 60 kg eller mere.
Dette er en meget høj dosis og kan ikke optages over mavetarmkanalen, hvorfor du får det via dine blodårer (venerne).
Der kan være grunde til at du skal have en anden dosis, enten fra start eller reguleret i dit forløb hos os.
Dette forholder lægerne sig til løbende.
Redox gives som et drop. Selve infusionsbehandlingen tager ca. 2 timer, men beregn ekstra tid.
Du kan forvente at være lidt længere hos os, hvis: Der er ventetid/forsinkelse
Du bukker armen og droppet derved ikke løber ind til planlagt tid
Hvis indløbet føles rigtig ubehageligt, så kan det være fordi venflon (et lille plasticrør) ligger forkert og indholdet løber ud i vævet, i stedet for ind i åren. Dette kan være ubehageligt, men ikke skadeligt.
Kontakt sygeplejersken, hvis du har mistanke om dette.
Oftest behandles man 2 gange om ugen de første tre måneder, og hvis der herefter er stabilitet i sygdommen, kan man forsigtigt trappe ned. Der findes dog tilfælde, hvor det er nødvendigt med mere intensiv behandling.
Kan der være bivirkninger – ja, men de går over igen.
Svie og spænding i armen og ved selve indstiksstedet kan afhjælpes med varmepude og/eller sidedrop i form af saltvandsdrop.
Du kan opleve kraftig tørst grundet et stort indhold af askorbinsyre.
Når du skal slukke tørsten, så drik gerne vand.
Helst ikke juice, som indeholder sukker. Du kan opleve træthed og hovedpine..
Askorbinsyre-molekylet ligner sukkermolekylet meget, så et blodsukkerapparat vil tage fejl og måle for højt, hvis du måler dit blodsukker under eller kort tid efter behandlingen.
Apparatet vil måske måle en værdi på 25-30. Men det er ikke blodsukker den måler.
Hvis man står foran en operation, skal man undgå højdosis C-vitaminbehandling 1 uge før, da C-vitaminet nedsætter risikoen for blodpropper, men også gør blodet mere letflydende, hvilket er upraktisk, når man skal opereres. Hvis du er ny-opereret, kan den store koncentration af C-vitamin også svie i operationsarret. Den vil ikke skade, blot svie.
Derfor skal man vente med behandling 1 uge.
Redoxbehandlingen vil kunne forstærke dit udbytte af både strålebehandling, kemoterapi og immunterapi.
Den kan derfor uden problemer tages samtidigt med disse.
Hvis du har en ”uhelbredelig” kræftsygdom, så har du måske fra sygehuset eller egen læge fået medicinbevilling, så du ikke betaler for din medicin på apoteket.
Hvis det er tilfældet, så medbring det brev, du har fået herom, så vil du få godtgjort en del af medicinudgiften til dine behandlinger.
De forskellige tilskud, du er blevet ordineret, er meget vigtige at tage hver dag.
Den dag, du er i behandling, kan du vente med at tage dine tilskud, til du kommer hjem igen.
Hvis du på nogen måde kan, så sørg for en times systematisk motion hver dag, fx en travetur, hvor både motionen, den friske luft og naturen gør dig godt.
Som patient har man naturligvis altid et ønske om at det går fremad, ligegyldigt hvad man fejler.
Men som kræftpatient må man også betragte stilstand som en succes. Højdosis C-vitamin behandlingen er ikke en helbredende behandling, men den kan bremse væksten i en tumor ved at skade kræftcellerne samtidigt med, at den gavner de raske celler.
Herved har man en chance for at leve længere, og vel at mærke uden at det går ud over livskvaliteten.
Lægerne i klinikken har skrevet et ’åbent brev til onkologer’, hvor der er flere henvisninger til studier.
1 times konsultation med læge, hvor behandlingsplan udarbejdes. Pris 3000 kr.
• Behandling igangsættes
• 1⁄2 times opfølgende konsultation hos læge efter 30-35 behandlinger, hvor effekten af din
behandling vurderes og der lægges en ny behandlingsplan. Pris 1600 kr
• Du kan altid bede om 1⁄2 times opfølgende konsultation hos læge. Pris 1600 kr.
• Recepter udskrives gratis i klinikken ved konsultation eller behandling.
Udskrives den uden for ovennævnte, tages et gebyr på 500 kr.
Janne er i behandling for brystkræft. Hun har netop rundet 20 ud af 30 planlagte C-vitamin behandlinger. Ved siden af C-vitaminen, får Janne anti-hormon indsprøjtninger. Alt andet medicin bliver hun syg af. “Det er rart med et alternativ [C-vitamin] som jeg ikke får bivirkninger af, og som kan booste mit immunforsvar”, siger Janne.
Janne er egentlig blevet erklæret ‘uhelbredelig’, men det tror hun ikke på. Andre på klinikken har fået samme besked. “Nogen gange snakker jeg med de andre her på klinikken. Vi har jo nogle ting til fælles.