En ny strategi for tidlig behandling af åreforkalkning

Siden Claus Hancke i 1987 startede behandlinger med EDTA har han givet godt en kvart million behandlinger for åreforkalkning – de sidste 18 år sammen med de andre læger på Institut for Orthomolekylær Medicin i Kgs. Lyngby.

Erfaringerne gennem årene

Jeg, Ole Købke, har været med i IOM siden 2002 og der gik ikke lang tid, før jeg blev mødt af patientforløb som jeg ikke havde oplevet i min tid på karkirurgisk afdeling på Bispebjerg hospital. De patienter jeg mødte på IOM klinikken, kunne være EDTA patienten, der tidligere lige netop kunne gå over på den anden side af vejen for at hente cigaretter i den nærmeste kiosk og muligvis nå hjem igen inden smerterne i benene blev uudholdelige – vindueskikker sygdom. Efter en række EDTA behandlinger kunne den samme person, nu gå en stor bue uden om kiosken og tage sig en tur i den lokale park – uden smerter. Et helt nyt liv.

Langt de fleste af patienterne, som kommer til EDTA behandlinger mod åreforkalkning, er mennesker hvor sygdommen allerede har givet symptomer – typisk fra hjertet, hjernen eller benene. Mange har allerede været i behandling med medicin, ballonudvidelser, stents og operationer f.eks. bypass i hjerte eller ben. Mange patienter får på et tidspunkt at vide, at det konventionelle behandlingssystem, ikke kan tilbyde yderligere – eller f.eks. operationer, hvor risikoen for dårligt resultat er stor og derfor ender ud med amputation. At kunne tilbyde disse patienter med svære symptomer en behandling, var noget af en øjenåbner.

Men naturligvis er alle forløb med EDTA ikke mirakuløse. Nogle har en så svær grad af forkalkning, at det vil kræve et urimeligt stort antal EDTA behandlinger før der kommer ”hul igennem” og måske, kan det slet ikke lade sig gøre. Kan man for disse patienter bare holde status quo – er det også en behandlings succes – så længe det ikke bliver værre.

Jo lettere grad af forkalkning desto bedre resultater opnås

Ofte har patienterne smerter ved gang, måske efter 100 m, i det ene ben og ikke nogle symptomer fra det andet. Vores målinger viser med al tydelighed hvorfor – det dårlige ben har måske 60% nedsat blodforsyning hvor der ”raske” ben kun har 25% nedsat blodforsyning. Nye trykmålinger efter 20 til 30 gange med EDTA ,viser at man ofte kan normalisere blodgennemstrømningen i det gode ben og forbedre den i det dårlige, men sjældent helt fjerne forkalkningen.

Med andre ord – jo mindre åreforkalkning jo nemmere er det at behandle.

Åreforkalkning eller åreforfedtning, som det egentlig burde hedde, er en yderst almindelig tilstand. Det er en sygdom, der gennem de sidste 100 år dels er steget i hyppighed dels optræder tidligere og tidligere i livet. Allerede i puberteten kan de første tegn spores.

Årsagen eller rettere årsagerne til at der dannes inflammation, fedt og evt. kalk i pulsårerne er der forsket meget i, men der er fortsat en række ukendte faktorer som forskerne leder intensivt efter.

Sygdommen betragtes som en multifaktoriel lidelse – en sygdom med mange forskellige årsager; tobak, forhøjet blodtryk, sukkersyge, forhøjet jernindhold i blodet, uhensigtsmæssig fedtstofsammensætning i blodet, manglende motion og stress – for blot at nævne et par stykker. Arvelige faktorer tegner sig for ca. 20 – 30 %.

Det er her det nye initiativ fra IOM kommer ind

Vi vil, som supplement til det vanlige undersøgelsesprogram og behandlingsprincipper for patienter der har fået konstateret åreforkalkning, nu tilbyde et program for tidlig diagnosticering.

Formålet med dette nye undersøgelses program er, at opspore hjerte-kar sygdomme – åreforkalkning – så tidligt som muligt og sætte ind med et individuelt forebyggelses – og behandlingsprogram baseret på en sundheds – risikoprofil.

Målgruppen er yderst bred, da hjerte-kar sygdomme som nævnt, er meget hyppigt forekommende i den vestlige verden. Men særligt henvender den sig til personer, der har en øget risiko for åreforkalkning, så som; arvelige forhold (familiemedlemmer med åreforkalkning), overvægt, rygere – nuværende eller tidligere, forhøjet blodtryk, sukkersyge, fysisk inaktive, øget stressbelastning, manglende tryghed, søvnapnoe, dårlig søvn, mindre gode mad vaner, mænd fra ca. 40 års alderen og kvinder fra 50 år.

Navnlig gruppen med sukkersyge (ca. 300.000 i DK) er yderst vigtig at tilbyde undersøgelse og behandling. Dette på baggrund af det såkaldte TACT studie, hvor effekten af EDTA blev undersøgt af den amerikanske sundhedsstyrelse FDA/NIH. Her fandt man generelt, at EDTA har effekt på åreforkalkning og for gruppen med sukkersyge var der så udtalt effekt, at man har iværksat endnu en undersøgelse – TACT 2. Risikoen for blodpropper nedsættes med over 40%.

Undersøgelses – og behandlingsforløbet

Der startes med en grundig samtale hvor risikofaktorer afklares, eventuelle symptomer gennemgås, men også andre faktorer, som sjældent tillægges vægt. Det kunne være tungmetaller i kroppen, tandstatus, stress faktorer, kosten eller lidelser der fremkalder inflammation (f.eks. betændelse i tandkødet), er faktorer som vi bl.a. tager med, da det kan øge risikoen for åreforkalkning.

Derefter foretages en fysisk undersøgelse hvor fokus er på kredsløbet og hjertet.

Ud fra de første punkter planlægges behovet for yderligere undersøgelser – blodprøver, ultralyd scanning af blodkar og evt. vurdering hos speciallæge.

Når der ligger svar på ovennævnte undersøgelsesprogram, tilrettelægges i samarbejde med patienten, en individuel behandlingsplan som omfatter; motionsvejledning, kostvejledning – evt. hos klinisk diætist, kosttilskud – vitaminer, mineraler, visse aminosyrer, stress håndtering mm. Der kan også blive tale om vejledning i medicinsk behandling – i samarbejde med patientens egen læge eller speciallæge. Desuden kan der behandles med stoffer, som kan reducere mængden af tungmetaller – f.eks. EDTA behandlinger (drop) eller tablet behandling og dermed behandle åreforkalkningen.

Det videre forløb er igen helt individuelt. Her vil vi kunne gentage undersøgelser og test og sætte ind med større intensitet, hvis der er tegn på aktivitet i åreforkalkningen.

Det er ved disse fortsatte konsultationer også vigtigt at se om programmet kan følges, eller må rettes til efter personens behov og ressourcer.

Konklusion

Helbredsundersøgelser er generelt noget praktiserende læger anvender mindre og mindre, bl.a. fordi studier har vist, at der sjældent findes noget sygeligt ved disse undersøgelser og effekten på længere sigt er ringe.

Anderledes forholder det sig hvis undersøgelsen retter sig mod noget specifikt som diabetes, åreforkalkning, grøn stær, bryst kræft mm.

I vores tilbud – Hjerte kredsløbs helbredsundersøgelse – til vurdering af åreforkalkning, anvender vi udover de gængse lægelige principper, en lang række undersøgelser og behandlings muligheder, man sjældent anvender indenfor den traditionelle lægeverden. Undersøgelser og behandlinger, der i stigende grad findes videnskabeligt belæg for, men som endnu ikke er taget i brug rutinemæssigt.

Vi vil derfor løbende revidere programmet, ud fra de seneste videnskabelige undersøgelser.

Eksempler på undersøgelser: 

Blodtryksmålinger.

EKG i hvile.

Arbejds EKG.

Tensions arteriografi. Er et særdeles spændende nyt værktøj til at vurdere elasticiteten i pulsårerne og anerkendt af Dansk Hypertensionsselskab, men bruges endnu mest i forskning. Ved åreforkalkning bliver årene mere og mere stive. Det er en undersøgelse, hvor man med avanceret IT-teknologi, en blodtryks manchet og uden ubehag kan få vigtige informationer om pulsårernes tilstand.

Ultralyd scanning: Bruges f.eks. til at undersøge om der er åreforkalkning af halsens pulsårer. Det er en undersøgelse som kræver stor erfaring, så den foretages efter behov hos specialist udenfor klinikken.

Laboratorie undersøgelser:

Traditionelt er det overvejende kolesterol tallene, blodsukker og triglycerider, der tages i forbindelse med åreforkalkning. I den medicinske behandling er det overvejende kolesteroltallene, man søger at nedsætte med de såkaldte Statiner, for at bremse åreforkalkningen.

I den videnskabelige litteratur, er der imidlertid en række prøver, der kan give et bedre fingerpeg om man er disponeret for udvikling af åreforkalkning. Desuden, er der i stigende grad fundet forskellige naturlige tilskud og evt. medicin, der kan påvirke disse faktorer.

Eksempler på blodprøver:

Subfraktioner af LDL.

Oxideret LDL.

Frie radikaler.
Triglycerid.

Andre fedtstoffer og apolipoproteiner: Eksempler på disse stoffer er; Lipoprotein Lp(a), Apoprotein A1, Apoprotein B.

Der findes forskellige metoder til at vurdere om der er betændelse i kroppen. Særligt HsCRP har vist sig at have en vigtig relation til åreforkalkning.

ADMA – asymmetrisk dimethylarginin. Dette stof er ofte forhøjet hvis der er åreforkalkning – skade på endothelcellerne.

Jern: Er et naturligt og livsvigtigt stof for vores krop. For store mængder af jern kan danne frie radikaler og på den måde være grundlaget for sygdom – bl.a. åreforkalkning.

Blodsukker: Diabetes og begyndende diabetes kan undersøges på flere måder; Faste blodsukker, langtids blodsukker HbA1c, insulin, proinsulin/c-peptid.

 

HRV – Heart rate variability.

HRV – er en simple test at foretage. Her måles tiden mellem de enkelte hjerteslag. Giver et mål for graden af stress hjertet udsættes for.

 

Tungmetaller: Der foreligger en meget stor videnskabelig dokumentation for at tungmetaller kan give en række sygdomme. Bly er de senere år blevet mistænkt for at kunne give åreforkalkning.

Vi bliver alle gennem forurening udsat for store mængder at tungmetaller, men nogle er mere følsomme end andre.

 

Afføringsprøver: Det ser ud til at sammensætningen af tarmbakterier er meget afgørende i forhold til udvikling at sygdomme eller til bevarelse af et godt helbred bl.a. i relation til åreforkalkning.

 

 

Behandlingsprincipperne

 

Gennem en grundig samtale og dermed information om mulige risikofaktorer kombineret med relevante laboratorie prøver, søger vi at målrette behandlingen helt individuelt.

Er der fundet åreforkalkning vil EDTA behandling være førstevalg suppleret med relevante kosttilskud.

Af eksempler på andre tilskud kan nævnes:

C vitamnin, D vitamin, selen, Q10, visse B-vitaminer, omega 3 olier, magnesium, alfa liponsyre, glutathion, visse aminosyrer f.eks. arginin mm.

Valget af disse tilskud er igen individualiseret og afhænger typisk af blodprøverne.

Livsstil/livsvaner; Stress håndtering, motions former, søvnvaner mm.

Kosten: En hjerte/kar venlig kost er helt central i behandlingen af åreforkalkning.

Indenfor de senere år er der kommet særligt fokus på de plantebaserede fytonutrienter – typisk naturlige farvestoffer i grøntsager, frugter og bær f.eks resveratrol, anthocyaniner og andre flavonoider for blot at nævne nogle få stoffer. Dette betyder, at der skal meget mere frugt og grønt i den daglige kost, end de fleste er vant til.

For at give den bedste kostvejledning, kan vi på IOM anbefale en konsultation hos Charlotte Gylling der er cand. scient. i ernæring og certificeret indenfor Functional Medicin.