Iben Broby

Daglig leder af IOM klinikken.
Ansvarlig for hjemmeside, grafisk materiale og planlægning.

Hidtidig karriere – tidligere jobs som har betydning 
Jeg har været i IOM siden 2016 og har med tiden erhvervet mig stor faglig viden indenfor feltet.
Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog i 1996, med diplom i teater og dramaturgi. Har arbejdet mange år i faget, særligt med børn og unge med særlige behov.
Fra 2004 - 2014 arbejdede jeg selvstændigt som konsulent og underviser i værtskab og arbejdsglæde, for bl.a. daginstitutioner, ISS, Post Danmark, konferencehoteller bl.a. via (Oplevelsernes Acadamy).

Det er vigtigt for mig
Jeg arbejder for at gøre IOM klinikken til et dejligt energifyldt sted, hvor patienterne, trods de enorme udfordringer og problemer de har, føler sig godt tilpas, lyttet til og rummet.

Derfor giver det mening at være i IOM klinikken
Jeg har arbejdet professionelt, i mange år, med at inspirere, give næring og energi til andres gode værtskab. Det inspirerede mig til selv at arbejde konkret med værtskabet i dagligdagen. Det fortryder jeg ikke.

Jeg har et brændende ønske om, at gøre hvert enkelt møde, til et særligt møde. Jeg har samtidig muligheden for at arbejde med vores grafiske udtryk og markedsføring, som jeg har stor erfaring med fra min tid som selvstændig.
Derfor giver det meget mening og glæde for mig, hver dag at være en aktiv brik i IOM puslespillet.

VIL DU MODTAGE NYHEDSBREV

Få nyheder fra Lægeklinikken IOM direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke og du kan til enhver tid afmelde med et enkelt klik.