PATIENTER FORTÆLLER OM BEHANDLING MED EDTA
Torben H., 69 år: “Mit væv i benet var begyndt at dø, men så kom jeg til klinikken…”
Dette er historien om Torben. En tidligere eliteløber, som udviklede koldbrand i foden. Det er en historie om, at blive overset af det gængse lægesystem, om at svæve mellem liv og død, og om at kæmpe sig tilbage til livet ved hjælp af EDTA-behandlinger…
“Jeg er gammel langdistance eliteløber. Jeg er vant til at løbe 140-150 km om ugen. På et tidspunkt begynder jeg at få ondt i foden og jeg har svært ved at gå. På mit arbejde skal jeg bevæge mig 500-600 meter for at komme fra en afdeling til en anden, og det tager mig næsten en halv time. Jeg er klar over at der var noget helt galt, så jeg henvender mig til min læge, som henviser mig til det nærmeste sygehus”, fortæller Torben.
På sygehuset bliver Torben ikke tilbudt behandling. I stedet bliver han sat på en venteliste med 26 ugers ventetid: “Jeg har på dette tidspunkt begyndt at udvikle sorte og blå petter på min fod. Jeg er uddannet løbetræner og har jeg læst fysiologi og anatomi, så jeg vidste godt, at tilstanden i min fod kunne være rigtig alvorlig”, fortæller Torben.
På trods at hårdt pres, er der ikke meget støtte at hente på sygehuset. Derfor begynder Torben at ringe rundt til andre sygehuse. På Rigshospitalet får han kontakt til en, som beder ham om at komme til undersøgelse dagen efter. Aftalen er kl. 11, og klokken 11:15 ligger Torben på operationsbordet. En hasteoperation mod begyndende koldbrand i foden. “Det sidste operationslægen siger inden jeg bliver lagt i fuld narkose er, at de nok kommer til at tage mit ben. Det var min kone ikke glad for at høre,” siger Torben og trækker lidt på smilebåndet. En anden måde at sige, at det var han bestemt heller ikke selv.
Da Torben vågner fra operationen, har han dog stadig sit ben. Nu begynder et to-årigt langt operationsforløb, hvor læger forsøger at genetablere blodforsyning i Torbens ben. I alt bliver Torben opereret 12 gange. Mellem operationerne er der dog ikke meget hviletid. Den fortsatte koldbrand i benet bliver ved med at sende nye blodpropper afsted til andre dele af kroppen. To gange er blodpropperne så voldsomme, at de sender Torben ud i grænsen mellem liv og død, og én gang stopper hjertet helt. Torben lever i et smertehelvede: “Jeg havde smerter jeg aldrig havde drømt om fandtes. Det var som om ting simrede og bevægede sig, og jeg besvimede nogle gange af smerter”.
Efter den 12. operation får Torben at vide, at der ikke er andet tilbage at gøre end at amputere det dårlige ben. Torben bliver derfor sendt til en samtale hos en kirurg. Som samtalen skrider frem, sker der noget i Torben, hvad han selv beskriver som, at “der gik fanden i ham”, og Torben fortæller kirurgen, at han under ingen omstændigheder vil have taget sit ben. Til det svarer kirurgen blot, at benet må komme af før eller siden, for blodtrykket i Torbens ben er på daværende tidspunkt 29 mmHg. Ved et blodtryk på 40 mmHg begynder vævet at dø. Vævet var altså allerede begyndt at dø i Torbens ben.
Alligevel tager Torben hjem uden planlagt amputation. Han begynder nu at lede efter alternativer, og støder på IOM klinikken. Et par dage senere starter Torben i et intensivt EDTA behandlingsforløb på klinikken: “Vi blev enige om, at vi måtte igang hurtigt, for der døde jo væv hele tiden”, fortæller Torben.
Efter seks behandlinger begynder Torben at mærke, at der sker noget i benet. Han begynder at få varmen tilbage i foden, og hans blodtryk er nu steget til 40. Efter yderligere 20 behandlinger er Torbens blodtryk nu steget så meget, at hans ben ikke længere er truet. Nu er blodtrykket over 70 mmHg, farven er kommet tilbage i Torbens ben og han kan gå uden krykker igen.
Idag har Torben fået 78 behandlinger. Han får en behandling hver anden måned for at holde blodgennemstrømningen ved lige. Foden kan stadig sende blodpropper op igennem kroppen, hvad Torben beskriver som et vilkår han må leve med. Til gengæld har han både sine ben og sin bevægelsesfrihed. Og så har han sit liv. Som Torben selv beskriver det: “Hvis det ikke var for mit møde med klinikken, ville jeg formentlig ikke sidde her i dag.”
Af Anna-Dea Fredensborg For IOM, 16. marts 2021
Jens, 58 år: “Jeg kan gå meget længere i dag”
Jens lider af åreforkalkning i benene. Tidligere har han højst kunne gå hundrede meter før smerterne nødsagede en pause. I 2017 opsøgte han derfor Rigshospitalet i håb om hjælp. Udover en udredning, var der ikke meget de kunne gøre for Jens. “Gå nogle ture”, fik han at vide.
Et råd, som efterlod Jens med en følelse af igen at være overladt til sig selv; det var jo netop gåturene, som var udfordringen.
Jens begyndte derfor at lede efter andre muligheder, og en dag faldt han over IOMklinikkens hjemmeside. I september 2020, efter en indledende lægesamtale, fik Jens sin første EDTA-behandling og idag, fem måneder og 30 behandlinger senere, er Jens’ gåafstand forøget med 700%. Nu kan Jens gå 700-800 meter, før han må holde pause. En stor kontrast til de hundrede meter, som plejede at være Jens’ maksimale gåafstand.
Foruden åreforkalkning, har Jens også døjet med type 2-diabetes. Problemet var sådan set ikke mangel på sund mad, men mangel på personlig vejledning. Som Jens selv beskriver det, kan det være en jungle at finde ud af, hvad der er godt for en. I samarbejde med klinikkens kostvejleder, har han fået styr på, hvad der er sundt for ham, og lider nu ikke længere af diabetes 2.
Ifølge Jens, har mødet med klinikken givet ham en anden tilgang til tingene. En tilgang, som har haft stor betydning for Jens’ livskvalitet.
Af Anna-Dea Fredensborg IOM-klinikken, 25. februar 2021
Jørgen, 78 år: “Jeg har fået mit liv tilbage!”
Laila Sørensen, “Jeg vil nu fortælle om min glædelige oplevelse med EDTA”
Jeg fik for 6 år siden konstateret forkalkninger ved kranspulsåren, og jeg fik ordineret kolesterolmedicin og hjertealbyl som symptombehandling. Dette måtte jeg stoppe med for 1 år siden, fordi jeg fik muskelsmerter og mavesmerter. Jeg fik interesse for EDTA-behandling for 1 år siden, og har nu fået 25 behandlinger på EDTA-klinik.
Jeg blev skannet for nylig af en hjertelæge, som ikke kan se forkalkningerne mere, hverken ved kranspulsårerne eller halspulsåren. Alt er rent og glat.
Jeg tager ikke medicin mere. Det er fantastisk, og jeg har det rigtig godt. Jeg har sammen med EDTA-behandlingen fået de rigtige vitaminer og mineraler. Jeg undgår så vidt muligt gluten og spiser sundt i det daglige, med plads til at jeg af og til også må få både kage, lækker mad og vin.(Laila Sørensen – medlem af EDTA-patientforeningen).
Torben, 69 år “Jeg har undgået amputation – to gange”
Det var tilbage i 2000, at Torben første gang stillede bekendskab med EDTA og IOM klinikken. På det tidspunkt havde Torben mistet følelsen i begge ben og på hospitalet havde han fået at vide, at der ikke var andet at gøre end at amputere. Heldigvis for Torben havde en bekendt hørt om EDTA, og kunne vise ham vej til klinikken. Efter kun 10 EDTA-behandlinger havde Torben fået blodcirkulationen tilbage i både fødder og ben.
Lige siden er Torben kommet på klinikken med jævne mellemrum for at vedligeholde sine ben. I foråret 2019 blev Torben diagnosticeret med tarmkræft, hvilket resulterede i, at fokus skiftede og vedligeholdelsen af benene blev glemt. I september 2019 begyndte benene at gøre opmærksom på sig selv. Under Torbens højre lilletå havde et dybt tryksår fundet vej og efterladt et hul, som ikke ville hele. Hos den ortopædiske kirurg fik Torben endnu engang at vide, at alt de kunne tilbyde, var en amputation.
Torben vidste dog, at der var et alternativ, som havde reddet hans ben fra amputation knap tyve år tidligere. I oktober 2019 startede Torben derfor med EDTA-behandlinger endnu engang. Såret begyndte med det samme at hele op, og efter kun ti behandlinger begyndte såret at forsvinde.
I dag sidder lilletåen, som den skal, benene fungerer og Torben kan stadig køre bil. ”Det er to gange, at EDTA har reddet mine ben”, siger Torben og smiler.
Af Anna-Dea Fredensborg IOM-klinikken, 2. februar 2021
Jørgen, 74 år
“Jeg hørte om klinikken gennem min datter, som fik mig i gang. Jeg havde været inde hos Claus Hancke før, men der var jeg ikke rigtig hooked på den der behandling,. Men så sker der det, at det går forkalkningen videre fra det venstre ben til det højre ben, så kom min datter ind i billedet. Så hvis hun ikke havde været der, ved jeg ikke om jeg have måtte nøjes med karkirugerne på hospitalet. Man tager sig ikke lige af det”.
Da Jørgen kontaktede klinikken, synes han ikke kunne gå som han gør nu, det var ikke så godt.
Var du indstillet til operation eller amputation?: Jeg fik en bypass i 2003
Hvor længe er du kommet i IOM klinikken?: jeg startede d. 8.8.2018
Hvor mange behandlinger har du fået?: 51
Efter hvor lang tid, kunne du begynde at mærke en forbedring:
Hvordan har du det nu?: Kan du mærke bedring efter du kom i gang? Ja det synes jeg bestemt. Det kunne jeg også se ud fra de målinger der blev lavet, de blev meget bedre, det faldt jo lynhurtigt. Det var godt med målingerne og jeg havde selvfølgelig kar kirugerne inde på hospitalet og de sagde, her er jo sket noget. Jeg er også stoppet med kolesterolpiller. Nu har jeg taget røde ris i tre måneder og det har faktisk sænket mit kolesterol tal fra 6 til 4,6. Der er ingen der skal bestemme hvad jeg skal spise.
Ole, 75 år “Mine demens symptomer forsvandt”
I 2015 fik Ole konstateret åreforkalkning. Årerforkalkningen hæmmede ham gevaldigt; det var svært at gå og svært at trække vejret. Derfor startede Ole på medicinsk behandling. Han fik blodtryksmedicin, blodfortyndende medicin og kolesterol medicin. Desværre medførte disse medicinske præparater kun yderligere ubehag.
Ole begyndte at få ondt i både led og muskler, og havde det generelt skidt. Den værste bivirkning kom dog fra kolesterol medicinen, fortæller Ole: “Jeg fik en form for demens fra den medicin. Jeg kunne ikke rigtig finde rundt eller huske ordentligt. En dag, da jeg var nede og handle, kunne jeg pludselig ikke huske vejen hjem. Jeg måtte spørge om vej, selvom jeg kun boede 700 meter derfra”.
Det var herefter, at Ole begyndte at søge efter alternativer og fandt frem til IOM klinikken. Efter en lægesamtale begyndte Ole i et EDTA-behandlingsforløb. Samtidig besluttede han, i samråd med klinikkens læge, at stoppe på kolesterol medicinen og trappe ud af de andre præparater. Efter 30 behandlinger begyndte Ole at mærke en betydelig forbedring. Hukommelsen kom tilbage og desorienteringen forsvandt. Ole begyndte også at kunne gå igen uden de vante vejrtrækningsproblemer.
Lige siden har Ole fået vedligeholdende behandlinger nogle gange om året. Resten af tiden bor han på Tenerife og vandrer næsten hver dag. Desuden spiser Ole mere sundt nu end han gjorde før og supplerer med vitaminer. Han er dog ikke fanatisk: “Før kunne jeg godt lide en god bøf. Det kan jeg stadig. Jeg er ikke fanatisk, jeg tænker bare over det”.
Da jeg spørger om han ville anbefale behandlingen til andre, fortæller han, at han allerede har fortalt vidt og bredt om den. “Det er jo ikke kun mig, som er kommet mig”, siger han. “Jeg har snakket med mange, som virkelig er kommet sig efter at være kommet her. Mange af dem havde endda fået at vide, at der ikke var mere, som kunne gøres for dem; at de var for syge. Så det hjælper jo!”.
Af Anna-Dea Fredensborg
For IOM klinikken, februar 2021.
Hanne Andersen. ”Selv om behandlingen har været selvbetalt, er det de bedste penge jeg har givet ud”
I 2012 fik jeg ved en undersøgelse, på Slagelse sygehus, konstateret ”vindueskiggersyndrom”. Dvs. åreforkalkning i benene. Min blodforsyning i højre ben var væsentligt nedsat og min gangdistance var helt nede på 40-50m, inden jeg måtte stå stille og hvile lidt. Derefter kunne jeg gå lidt igen, men måtte atter hvile efter bare 30-40 m.
Egentlig var det hele startet meget før. Jeg husker, at jeg i 2009 havde årebetændelse i samme ben. Dvs. en overfladisk rødmen og smerter, som blev behandlet med salve. ”Man måtte jo forvente noget med alderen”.
Efter et jobskifte i 2010, blev smerterne forværret og hos lægen fik jeg at vide, at jeg havde forhøjet kolesteroltal. Og han sagde: ”Det er genetisk”. Min far og min bror, var begge døde af hjerte/karsygdom og det var min farmor vist også. Så ja, det var nok genetisk. Jeg fik Statiner mod forhøjet kolesterol. Og det var som var som at gå fra asken til ilden. Smerterne blev ikke reduceret, hvilket lægen heller ikke havde lovet. Det var bare forebyggende mod blodpropper m.v. Og han sagde, at jeg skulle tage Statiner, livet ud. Med Statinerne fik jeg dårlig søvn, føleforstyrrelser og smerter i muskler og led. Så nu kunne jeg slet ikke gå…
Det gjorde jeg også den dag, jeg skulle til undersøgelse på Slagelse sygehus, hvor jeg fik ”dommen”: Alvorlig nedsat blodforsyning i benet pga. åreforkalkning.” Efter at være kommet hjem, besluttede jeg mig til at opsøge ”noget alternativt”. Det havde jeg ellers aldrig gjort, da jeg syntes, det var noget af et gråt marked at finde rundt i.
Ad omveje kom jeg i kontakt med IOM-klinikken i Lyngby og fik en tid til forundersøgelse der. På IOM-klinikken er det læger, der arbejder, men behandlingen er selvbetalt. Mit første møde på IOM-Klinikken, var med læge Claus Hancke. Han fortalte mig, at klinikken havde gode erfaringer med at behandle mennesker med åreforkalkning.
Jeg husker tydeligt, hvordan Claus Hancke bad mig om, straks at stoppe med kolesterolmedicinen. En oplysning, som forskrækkede mig, fordi jeg jo netop havde fået besked på, at den skulle være min livsledsager resten af livet. Og fordi jeg jo ikke turde andet.
Jeg fik oplysninger om EDTA, som er en intravenøs behandling, som varer i tre timer og som hæmmer de skadelige frie radikaler, som bl.a. er årsagen til åreforkalkning. Stoffet binder visse skadelige metalioner, som derefter udskilles med urinen. Den korte version er, at der ALTID ligger en stresstilstand bag et fysisk symptom. Efter bare 8 EDTA-behandlinger, var min gangdistance væsentligt forbedret. Mit kolesteroltal var normalt og jeg kunne lægge al kemisk medicin fra mig.
Desværre er EDTA behandling selvbetalt, fordi man fra officiel side, hellere vil ”skære i folk”. For mit eget vedkommende har alt dette betydet, at jeg er sluppet for amputation af benet. Samfundet har sparet den million, sådan et indgreb koster, tabt arbejdsfortjeneste, samt de dertil hørende handicap betingende udgifter.
Bedst af alt, har jeg bevaret min førlighed, er helt medicifri og går, cykler, svømmer og danser flere gange ugentlig, ligeså meget, jeg har lyst til. Og det har jeg heldigvis.
PATIENTER FORTÆLLER OM BEHANDLING MED
HØJDOSIS C-VITAMIN
Jens Erik, 64 år: “Jeg har det super godt!”
I 2016 blev Jens Erik diagnosticeret med tarmkræft
Efter en vellykket tarmoperation, blev Jens Erik tilbudt at starte i kemoterapi. Dette føltes dog ikke helt rigtigt, og i stedet valgte Jens Erik, i samråd med daværende ejer og læge Claus Hancke, at opstarte et C-vitamin behandlingsforløb i IOM-klinikken. I tre måneder fik han to behandlinger om ugen. Herfra trappede han langsom ned, og i dag nøjes han med en enkelt behandling om måneden.
I mange år har Jens Erik således holdt sig fri fra kræftens greb. I januar 2021 blev Jens Erik dog rediagnosticeret med tarmkræft. Denne gang skal Jens Erik ikke opereres. I stedet har han valgt at tage imod et tilbud om strålebehandling.
Ved siden af vil Jens Erik supplere med C-vitamin-behandlinger.
På trods af rediagnosticering, er Jens Erik overbevist om, at det er på grund af behandlingerne, at han i dag har det “super godt”, som han selv beskriver det.
Behandlingerne og økologisk kost, påpeger han.
Foruden C-vitamin behandling, har Jens Erik også fået EDTA-behandlinger, da han i mange år har arbejdet som mekaniker og derved “fået meget skidt i kroppen”, som han selv beskriver det.
Af Anna-Dea Fredensborg IOM-klinikken, 19. februar 2021
Janne, 76 år: “Som en, der får bivirkninger af alt, er det så dejligt med en behandlingsform, som ikke giver bivirkninger”
Janne er i behandling for brystkræft. Hun har netop rundet 20 ud af 30 planlagte C-vitamin behandlinger. Ved siden af c-vitaminen, får Janne anti-hormon indsprøjtninger. Alt andet medicin bliver hun syg af. “Det er rart med et alternativ [C-vitamin] som jeg ikke får bivirkninger af, og som kan booste mit immunforsvar”, siger Janne.
Janne er egentlig blevet erklæret ‘uhelbredelig’, men det tror hun ikke på. Andre på klinikken har fået samme besked. “Nogen gange snakker jeg med de andre her på klinikken. Vi har jo nogle ting til fælles. Det er vældig hyggeligt, og også rart at udveksle oplevelser og erfaringer med andre, som går aktivt ind i deres sygdom og prøver at gøre noget andet. Jeg tror vi er ret positive, os som kommer her”.
Foruden c-vitaminerne, har Janne lavet kostændring. Nu spiser hun økologisk og vegetarkost og forsøger at skippe sukkeret. Nogen gange sjusker det, men når hun holder kursen, mærker hun en stor forskel i kroppen, siger hun.
Janne har snakket vidt og bredt om sine C-vitamin behandlinger, men oplever stadig, at der er for lidt oplysning helt generelt. Som hun siger: “Hvis ikke man kender valget, så kan man jo ikke tage det”. Janne er i hvert fald glad for at få behandlinger, og taknemmelig for at undgå de bivirkninger, som forefindes i meget andet medicin.
Af Anna-Dea Fredensborg IOM-klinikken, 2. februar 2021
Gitte Theil, ” Det handler nemlig om at kunne have det så godt som muligt, leve livet hver dag – med eller uden kræft”
Jeg fandt denne behandlingsform, da jeg havde afsluttet mit brystkræftforløb. Jeg gik der nogle måneder, for at få fyldt kroppen op på ny med ressourcer. Desværre viste jeg ikke den gang, at jeg havde BRCA1 genet, for så var jeg fortsat. Da jeg fik æggestokkræft, viste jeg at jeg skulle i gang igen. 2 gange om ugen gik jeg og fik 50 g C-vitamin intravenøst.
Behandlingen tager ca. 2 timer. De fleste får 75 g, men fordi jeg er så lille, er 50g nok til mig. Og bare lige for god ordens skyld. Man kan ikke spise sig til de doser. Som det er nu er det orthomolykolære læger der tilbyder den behandling. Læger der er trådt ud af sygesikringen. Det betyder også, at det er noget man desværre selv må betale. Jeg har selv gået i Lyngby på Institut for orthomolykolær medicin, hvor de skriver følgende om behandlingen:
Redox-behandling er en skånsom og bivirkningsfri metode til behandling af kræftsygdomme.
Princippet i Redox-behandling er at målrette den skadelige og giftige del af behandlingen til kun at ramme kræftcellerne, samtidigt med at man stimulerer den normale aktivitet i kroppens sunde celler.
Vi giver en meget høj dosis C-vitamin som drop, hvilket gør at der i kræftcellerne dannes en høj koncentration af hydrogenperoxid, der virker giftigt i de syge celler. Samtidig er de raske celler gode til at afgifte hydrogenperoxiden.
Man skaber herved en mild kemoterapi, som ikke har nogen bivirkninger.
Dette gøres ved en kombination af intravenøs behandling, kostjustering og indtagelse af en række tilskud. Herved skabes en biokemisk, såkaldt reduktion (energitilførsel) i kroppens normale celler, samtidigt med en oxidation (skadelig forharskning) i kræftcellerne.
Denne behandling har vi i klinikken brugt i mere end 25 år, og vor erfaring med behandlingen er, at den bremser kræftvæksten og i betydelig grad øger livskvaliteten hos vore patienter.
Ofte vælger patienter at få Redox-behandling sideløbende med strålebehandling eller kemoterapi, og vores erfaring er at de da ofte kommer gennem forløbet med færre bivirkninger.
Helt konkret er det videnskabeligt bevist (men åbenbart ikke anerkendt i Danmark i skrivende stund), at den ene af de to kemoer jeg fik, forstærkes af C-vitaminbehandling. Måske var det derfor mit CA-125 (kræftindikatortal) faldt fra 3750 til 190 efter blot én gang kemo, og jeg fik at vide på hospitalet, at de nærmest aldrig havde set noget og lignende.
I lang tid efter gik jeg til C-vitamin hver 14. dag, og så hver måned og nu hver 3. måned, og det fortsætter jeg med, for jeg har jo en genmutation, der gør at min krop har brug for ekstra hjælp. Jeg foretrækker helt klart denne “naturlige kemo” fremfor almindelig kemo.
Ud over behandling mødes man af optimisme og får en kort snak med en læge hver gang, så man kan få vendt oplevelser i hospitalssystemet man ikke forstår, få gode råd til håndtering af bivirkninger eller bare få luft for frustrationer. Det i sig selv har været så utrolig godt for mit system og hele mit forløb. Man møder syge mennesker, når man er der, men man skulle ikke tro det. Engang var en ny læge med på ”stuegang”, og da hun havde mødt flere klienter udbrød hun noget i retning af: ”Det er helt utroligt, så godt alle har det med de diagnoser de har”. Hun var vitterligt forundret! Og ja, det handler nemlig om at kunne havde det så godt som muligt, leve livet hver dag – med eller uden kræft.
I de år jeg hår gået på IOM, har jeg hørt så utrolig mange gode historier – og jeg blev jo lige pludselig selv én af dem! Besked om at mit tal var faldet så utrolig meget efter første kemo, blev indtalt som en besked, som jeg aflyttede netop som jeg sad til C-vitaminbehandling. Jeg var ved at springe i luften af glæde!!!! Og hvilket sted at dele det. Netop det giver håb til alle de andre, som jeg tror på kan være med til at helbrede. Jeg husker også en gang, hvor en kvinde sad og trippede rundt med fødderne, da lægen endelig kom, hørte jeg at hun havde været til scanning og at intet havde forandret sig (hvilket i hendes tilfælde var rigtig gode nyheder). Bagefter sagde hun begejstret: ”Jeg skal ud at danse med min mand i aften”. Vi fik vist alle sammen lyst til at danse den dag.
Desværre (synes jeg) er behandlingen ikke anerkendt i det etablerede system. Det betyder egenbetaling, men kan også betyde en kamp/tvivl med lægerne. Selv oplevede jeg, at fordi min mand kom til at sige det til lægen (jeg ville ikke selv have sagt noget), så var hun nødt til at gå til overlægen og få det vurderet. I min journal står der ”Det har ingen effekt, men ingen kontraindikation. Anbefales ikke i ugen efter kemo”. Fint, så fortsatte jeg og jeg kunne alligevel ikke finde kræfter til at tage til C-vitaminbehandling lige efter en kemo, så det gav sig selv at holde fri i kemougen. I dag er jeg glad for, at det står i min journal, for jeg håber at det de nærmest aldrig har set før kan kædes sammen med C-vitaminerne.
I øvrigt blev jeg tilbudt at være med i et forsøg, da jeg var færdig, hvor jeg skulle have den medicin man får ved tilbagefald forebyggende. Men det ville betyde, at jeg skulle kvitte C-vitaminbehandling og alle andre kosttilskud og risikere at stå uden noget, for halvdelen af dem, der er med i et forsøg får placebo, hvilket vil sige ingenting. ”Heldigvis” havde jeg haft tarmslyng, hvilket gjorde mig uegnet til forsøget. Men skulle jeg selv havde truffet en beslutning, er der ingen tvivl om, at jeg havde valgt C-vitaminer, der gør mig godt i stedet for medicin med alle mulige bivirkninger – når nu jeg var rask!
PATIENTER FORTÆLLER OM BEHANDLING MED
MEDICINSK OZON
Anne Mette, 36 år: “Jeg er blevet et helt nyt menneske”
Da Anne Mette først kom til IOM klinikken havde hun været skidt længe, faktisk flere år, fortæller hun. Hun følte sig konstant træt og tåget, og kunne hverken tænke klart eller sammenhængende. Ingen læger havde endnu kunne give Anne Mette svar på hendes tilstand. På klinikken fandt man dog hurtigt ud af, at Anne Mette led af høj virusbelastning. En belastning, som kan afhjælpes ved hjælp af medicinsk Ozon.
Efter blot 25 behandlinger, er Anne Mette som et helt nyt menneske: “Min kæreste ser mig som et helt nyt menneske efter jeg er begyndt på Ozon. Det er helt vildt. Det er bare så dejligt”, fortæller hun. Helt konkret er energien kommet tilbage til Anne Mette, og med den, et større overskud: “Der er bare meget mere at give af; meget mere overskud, meget mere energi. Min hverdag begynder at minde om en normal hverdag”, fortæller Anne Mette.
Da jeg spørger Anne Mette om hun kan anbefale behandlingen til andre, er hun ikke et sekund i tvivl: “Absolut! Jeg ved, at det er Ozon som har hjulpet mig hertil, for min forbedring er sket præcis samtidig med at jeg begyndte med Ozon”.
Af Anna-Dea Fredensborg. For IOM-klinikken, august 2020
Karen, 43 år: “Jeg fik et energiboost i hver en celle”
Som “kronisk” smertepatient lever jeg med daglige smerter og nedsat energi. Det er selvsagt ingen drøm. Så mit håb var at finde en eller anden form for lindring og dermed genvinde min tabte energi.
Så da jeg hørte om ozon, der er ganske nyt herhjemme og kun tilbydes hos IOM, måtte jeg naturligvis afprøve det.
Hvordan var selve behandlingen for dig?
Først og fremmest er det så enkelt at foretage selve behandlingen, at man kan gøre langt det meste selv. Det tager 5 min og er fuldstændig smertefrit og uden ubehag. Man får selvfølgelig en grundig introduktion og bliver hjulpet i den grad man selv ønsker det.
Efter de første behandlinger, fulgte dage hvor migrænen lettede, men jeg var utrolig træt. Jeg forestillede mig dog min krop som et lokomotiv, der havde stået stille længe og nu skulle omstille sig på, at skulle igang igen.
Hvor mange behandlinger modtog du?
Da jeg er kronisk smertepatient modtog jeg i alt 14 behandlinger over halvanden måned. De første uger med højere intensitet end de sidste.
Fra at have været uden energi og knapt i stand til at gå udenfor en dør og dertil daglig migræne, ændredes min energi mærkbart. Helt konkret faldt antallet af månedlige migræneanfald. Allerede efter den første uge begyndte jeg således at gå mellem 5-12 km dagligt. Jeg havde selvsagt høj energi og jeg havde flere ugentlige dage uden migræne, hvilket i sig selv var utrolig opløftende.
Desværre måtte jeg efterfølgende, i en periode på flere måneder, af personlige årsager, kvitte de flere sammenhængende ugentlige behandlinger. Det talte sit tydelige sprog. Nemlig lav energi og flere kontinuerlige migræneanfald. Til gengæld fik jeg nærmest øjeblikkelig effekt de få gange jeg fik behandlinger i den periode.
Vil du fortsætte med ozonbehandling?
Min forventning er, at starte på endnu en periode med flere ugentlige behandlinger.
Når jeg har nået den forventelige mest positive effekt, vil jeg trappe gradvist ned og ende ud med at være på et minimum af månedlige behandlinger.
Kan du anbefale behandlingen til andre?
Jeg har kun godt at sige om selve behandlingen. Eneste “bivirkning” jeg oplevede var træthed – og kun i den første uge. Til gengæld var den indirekte smertelindring og min genfundne energi, alle behandlingerne værd.
Helt generelt havde jeg en følelse af, at jeg fik et energiboost i hver en celle, hvilket højnede mit humør og gav mig håbet tilbage. Så ja – mine varmeste anbefalinger.