Skab balance gennem vores holistiske tilgang.

Vi fokuserer på forebyggelse af akutte og kroniske sygdomme ved at kombinere medicinsk ekspertise med en holistisk tilgang. 

Vi specialisere os i behandlings planer med motion, sund kost, søvn, nærende relationer og kosttilskud, der styrker dit immunsystem og øger livskvaliteten.

Uanset om du ønsker at forebygge sygdomme, håndtere akutte lidelser eller forbedre dit generelle helbred, er du velkommen hos Lægeklinikken IOM. 

Vi sikrer, at du føler dig tryg og informeret gennem hele behandlingsforløbet.

Kontakt os for at booke en konsultation og opnå dit fulde helbreds potentiale.


DET DREJER SIG OM DIN LIVSKVALITET

Kroppen er unik og dens celler er i allerhøjeste grad i stand til at tage vare på sig selv. De skal blot ind imellem have en hjælpende hånd.
Vi har dyb faglig ekspertise i måden, vi lever på, og det miljø vi lever i. Vi kan måle din krops tilstand og finde ud af, hvor skoen trykker. Vi samarbejder med de bedste internationale laboratorier for at finde årsagerne til din sygdom, og ikke blot lade dig nøjes med symptomdæmpende medicin.

Formålet med vores behandlingsmetoder er først og fremmest at støtte kroppen i at genskabe den naturlige balance. Vi tror på at fremtidens sygdomsbehandling bliver individuelle behandlinger med meget få bivirkninger, personlig høj sikkerhed og høj effektivitet. Vi er stolte over, at vi på mange måder er med til at skabe denne udvikling til gavn for vores patienter.

eksisteret i over
0
antal forskellige Behandlinger
0
altid lægekonsultation først

Så sikrer vi, at du får det bedst mulige forløb

Mit væv i benet var begyndt at dø, men så kom jeg til klinikken…


Torben H. 69 år

Dette er historien om Torben. En tidligere eliteløber, som udviklede koldbrand i foden. Det er en historie om, at blive overset af det gængse lægesystem, om at svæve mellem liv og død, og om at kæmpe sig tilbage til livet ved hjælp af EDTA-behandlinger..

Jeg vil nu fortælle om min glædelige oplevelse med EDTA


Laila Sørensen

Jeg fik for 6 år siden konstateret forkalkninger ved kranspulsåren, og jeg fik ordineret kolesterolmedicin og hjertealbyl som symptombehandling. Dette måtte jeg stoppe med for 1 år siden, fordi jeg fik muskelsmerter og mavesmerter. Jeg fik interesse for EDTA-behandling for 1 år siden, og har nu fået 25 behandlinger på EDTA-klinik.

Jeg kan gå meget længere i dag…

Jens. 58 år

Jens lider af åreforkalkning i benene.
Tidligere har han højst kunne gå hundrede meter før smerterne nødsagede en pause. I 2017 opsøgte han derfor Rigshospitalet i håb om hjælp. Udover en udredning, var der ikke meget de kunne gøre for Jens. “Gå nogle ture”, fik han at vide.

Jeg har undgået amputation – to gange

Torben. 69 år

Det var tilbage i 2000, at Torben første gang stillede bekendtskab med EDTA og IOM klinikken. På det tidspunkt havde Torben mistet følelsen i begge ben og på hospitalet havde han fået at vide, at der ikke var andet at gøre end at amputere. Heldigvis for Torben havde en bekendt hørt om EDTA, og kunne vise ham vej til klinikken. Efter kun 10 EDTA-behandlinger havde Torben fået blodcirkulationen tilbage i både fødder og ben. 

Jeg hørte om klinikken gennem min datter, som fik mig i gang.

Jørgen. 74 år

 Jeg havde været inde hos Claus Hancke før, men der var jeg ikke rigtig hooked på den der behandling,. Men så sker der det, at det går forkalkningen videre fra det venstre ben til det højre ben, så kom min datter ind i billedet. Så hvis hun ikke havde været der, ved jeg ikke om jeg have måtte nøjes med karkirurgerne  på hospitalet. Man tager sig ikke lige af det

Mine demens symptomer forsvandt

Ole. 75 år

I 2015 fik Ole konstateret åreforkalkning. Åreforkalkningen hæmmede ham gevaldigt; det var svært at gå og svært at trække vejret. Derfor startede Ole på medicinsk behandling. Han fik blodtryksmedicin, blodfortyndende medicin og kolesterol medicin. Desværre medførte disse medicinske præparater kun yderligere ubehag.

Selv om behandlingen har været selvbetalt, er det de bedste penge jeg har givet ud

Hanne Andersen

I 2012 fik jeg ved en undersøgelse, på Slagelse sygehus, konstateret ”vindueskiggersyndrom”. Dvs. åreforkalkning i benene. Min blodforsyning i højre ben var væsentligt nedsat og min gangdistance var helt nede på 40-50m, inden jeg måtte stå stille og hvile lidt. Derefter kunne jeg gå lidt igen, men måtte atter hvile efter bare 30-40 m.

Jeg har det super godt!

Jens Erik. 64 år

I 2016 blev Jens Erik diagnosticeret med tarmkræft
Efter en vellykket tarmoperation, blev Jens Erik tilbudt at starte i kemoterapi. Dette føltes dog ikke helt rigtigt, og i stedet valgte Jens Erik, i samråd med daværende ejer og læge Claus Hancke, at opstarte et C-vitamin behandlingsforløb i IOM-klinikken. I tre måneder fik han to behandlinger om ugen. Herfra trappede han langsom ned, og i dag nøjes han med en enkelt behandling om måneden.

Som en, der får bivirkninger af alt, er det så dejligt med en behandlingsform, som ikke giver bivirkninger

Janne. 76 år

Janne er i behandling for brystkræft. Hun har netop rundet 20 ud af 30 planlagte c-vitamin behandlinger. Ved siden af c-vitaminen, får Janne anti-hormon indsprøjtninger. Alt andet medicin bliver hun syg af. “Det er rart med et alternativ [c-vitamin] som jeg ikke får bivirkninger af, og som kan booste mit immunforsvar”, siger Janne.

Det handler nemlig om at kunne have det så godt som muligt, leve livet hver dag – med eller uden kræft

Gitte Thiel

Jeg fandt denne behandlingsform, da jeg havde afsluttet mit brystkræftforløb. Jeg gik der nogle måneder, for at få fyldt kroppen op på ny med ressourcer. Desværre viste jeg ikke den gang, at jeg havde BRCA1 genet, for så var jeg fortsat. Da jeg fik æggestokkræft, viste jeg at jeg skulle i gang igen. 2 gange om ugen gik jeg og fik 50 g C-vitamin intravenøst.

Jeg er blevet et helt nyt menneske

Anne Mette. 36 år

Da Anne Mette først kom til IOM klinikken havde hun været skidt længe, faktisk flere år, fortæller hun. Hun følte sig konstant træt og tåget, og kunne hverken tænke klart eller sammenhængende. Ingen læger havde endnu kunne give Anne Mette svar på hendes tilstand. På klinikken fandt man dog hurtigt ud af, at Anne Mette led af høj virusbelastning. En belastning, som kan afhjælpes ved hjælp af medicinsk Ozon.

Jeg fik et energiboost i hver en celle

Karen. 43 år

Som “kronisk” smertepatient lever jeg med daglige smerter og nedsat energi. Det er selvsagt ingen drøm. Så mit håb var at finde en eller anden form for lindring og dermed genvinde min tabte energi.
Så da jeg hørte om ozon, der er ganske nyt herhjemme og kun tilbydes hos IOM, måtte jeg naturligvis afprøve det.

BEHANDLINGER

Åreforkalkning – EDTA Behandling

Får man diagnosen åreforkalkning, strømmer tankerne på om man mister sin livskvalitet og evner. Hvad hvis det ikke behøvede at være sådan?

EDTA behandling kan være løsningen. 

Jo tidligere vi kan starte behandlingen desto bedre er chancerne, at vi kan modvirke åreforkalkningen.

Vi har hjulpet over 1000 mennesker med at behandle deres åreforkalkning.

Tungmetalbelastning – EDTA Behandling

Tungmetaller har igennem årene forårsaget betydelige skader hos mange patienter.

Vores omverden er ofte belastet med tungmetaller, som er giftige for os, og på et tidspunkt kan vores krop ikke længere fungere normalt, idet forgiftningsgraden simpelthen bliver for voldsom.

Det er derfor vigtigt at undersøge dette, hvis du har uafklarede symptomer

Kræft – Redox Højdosis C-vitamin Behandling

Vi har gennem mere end 25 år hjulpet kræftpatienter. Vores erfaringer er rigtig gode, idet vi hjælper vores patienter med at bremse kræftvæksten og samtidigt øge livskvaliteten markant.

Kronisk Inflammation – Medicinsk Ozon Behandling

Ozon i lave koncentrationer bliver brugt til medicinsk behandling, såkaldt hormetisk effekt. Ozon er blevet brugt medicinsk i mange år, men er nyt i Danmark. Som læger følger vi lav-dosis ozon protokollerne fra det Internationale Medicinske Selskab for brug af Ozon i Forebyggelse og Behandling.Behandlingen er evidensbaseret – men stort set ukendt i Danmark. Behandlingen må derfor for den enkelte patient betragtes som eksperimentel – læge og patient må tålmodigt bestemme, om det er værd at forsøge.

Energi Boost – Myers Cocktail

Myers Cocktail behandling er en form for intravenøs (IV) terapi, hvor en blanding af næringsstoffer og vitaminer injiceres direkte i blodbanen.

Behandlingen er navngivet efter Dr. John Myers, der først introducerede den i 1950’erne.

Myers Cocktail er en blanding af B-vitaminer, magnesium, calcium og andre næringsstoffer, der er designet til at støtte kroppens funktioner og fremme helbred.

Det anvendes til en lang række symptomer og tilstande

Hud & Inflammation – Rød lys

Rødt lys og infrarødt lys anvendes ofte i alternativ medicin for at behandle betændelse og andre helbredsproblemer.

Begge lys blev oprindeligt udviklet til medicinsk brug, og de har siden været brugt til en lang række formål.

Andre Behandlinger

Nogle kommer for en second opinion om deres sygdom,

og andre kommer for behandling af en alvorlig sygdom.

Udover de behandlinger du kan læse om her på siden, igangsætter IOM mange andre typer behandlinger alt efter den aktuelle sygdomstilstand, ligesom vi også iværksætter målrettet forebyggelse, hvis man for eksempel har en familiær øget risiko for en eller anden sygdom.

  • Samtaleforløb
  • Neurologiske sygdomme
  • Mave-tarm-problemer
  • Micro cirkulation – PEMF BEMER

Klik på Læs Mere for at få et mere detaljeret overblik

Udredning & Test Muligheder 

Udredning og test i IOM klinikken

Mange af vore patienter står i en situation, hvor de er kommet så langt de kan med hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen.

Men individuelle forskelle i vores genetik og biokemi, kan gøre at ikke alle får det godt trods bedst mulig behandling fra det offentlige.

Her træder vi ind med mulighed for individuel vurdering og mulighed for afdækning af risikofaktorer og belastninger af kroppen.

Fx i form af DNA-analyser, test af tungmetaller, test af mycotoxiner, test af aminosyrer, fedtstoffer, vitaminer og mineraler.

Mange af de test og prøver vi laver analyseres ikke i Danmark, men sendes til udlandet bla Tyskland og USA.

Det vi får afdækket ved analyserne er ikke nødvendigvis veldefinerede sygdomme, men risikofaktorer og ubalancer som patienten i samarbejde med sin læge eller anden behandler kan arbejde videre med.

Mineraltest i fuldblod

Analyse af mineraler i fuldblod – kan udvides efter behov – pris fra 1100 kr

Tungmetaltest i urin

Tungmetaltest i urin, 2 test med analyse før og efter mobilisering af metaller – pris fra 1500 kr

Mycotoxin test – skimmelsvamp

Mycotoxin test i urin, analyserer for mycotoxiner fra skimmelsvampe der kan fremkalde sygdom – pris 3450 kr

Fedtsyrer testet i blodet – inkl omega 3-index

Analyse af 15 fedtsyrer inkl omega 3 index – pris 850 kr

Ofte Stillede Spørgsmål

Eller kontakt os for at få dem uddybet 
Skal jeg have en konsultation før jeg kan modtage behandling?

Ja,

Man skal altid bestille en tid til en konsultation hos en af klinikkens læger. Da man selv betaler for ydelsen, kan enhver få en tid til en konsultation, uanset sygesikringsgruppe.

Ved en konsultation vil der først og fremmest være tid nok til at komme hele vejen rundt om problemet, så vi kan rådgive bedst muligt. Der vil oftest også være tid til at foretage eventuelle mindre undersøgelser eller laboratorieprøver med det samme.

Hvis man har en tidligere sygehusindlæggelse bag sig og har en journalkopi, vil det være praktisk at medbringe denne.

Efter den indledende konsultation og undersøgelse vil vi så kunne lægge en behandlingsplan eller yde en rådgivning til løsning af det aktuelle problem.

Hvordan bliver man patient hos jer?

For at blive patient her på klinikken, starter det med en indledende konsultation, der varer 1 time og koster 2500 kr.

Hvis lægen vurderer, at der skal tages blodprøver og andre former for tests, er dette ikke inkluderet i konsultationsprisen.

Der skal yderligere påregnes 45 – 60 minutters konsultation, der koster 2050 – 2500 kr. til svar og planlægning, som opfølgning på eventuelle blodprøver / test.

Du kan også følge vores guide her

Hvad koster et forløb hos jer?

Alle forløb bliver individuelt aftalt under konsultationen og løbende justeret efter behov.

Man starter altid med en indledende konsultation, pris 2500 kr. Nogle gange skal der tages diverse blodprøver og tests og disse er ikke inkluderet i konsultationen.

Se eksempler på priser på prisoversigten.

Hvordan bestiller jeg en konsultation?

Konsultationer skal altid bookes hos sekretæren – enten via mail iom@iom.dk, telefonisk eller via KONTAKT

mandag til fredag mellem kl. 8.00 – 10.00 på nr. 45 88 09 00.

Hvordan foregår en IV behandling?

Du får lagt dit drop hos vores sygeplejerske og derefter sidder du behageligt i en god lænestol I vores behandlingsområde.

Der er fri afbenyttelse af te, kaffe, vand og juice under behandlingen.

Det kan være en god ide at tage lidt mad e.l. med.

Kan jeg få tilskud til behandlingerne?

Da vi er en privatejet klinik udenfor det offentlige sundhedssystem, er al behandling og konsultation for egen betaling.

– Er medlem af Sygesikring Danmark Gruppe 2:

Du kan få ca. 80 kr. pr. behandlingsfaktura (0101 konsultation)

Medlemmer af gruppe 2 er tilskudsberettigede ved lægekonsultationer.

Man betaler for konsultationen her hos os og sender selv efterfølgende regningen til Sygeforsikringen Danmark, der så udbetaler tilskuddet.

– Medlemmer af Den offentlige sygesikring Gruppe 2

Er tilskudsberettigede ved lægekonsultationer.

Man betaler for konsultationen hos os og sender efterfølgende regningen til sin kommune / region, der refunderer tilskuddet.

Hvordan melder jeg afbud til konsultation eller behandling?

1) du kan sende en sms 50 57 09 00 med navn, dato og tidspunkt for din tid.

2) du kan sende en email til iom@iom.dk med navn, dato og tidspunkt for din tid.

3) ringe i vores telefontid mandag til fredag mellem kl. 8.00 – 10.00.

Afbud skal ske så hurtigt du ved det.

Er du blevet syg i løbet af natten og ikke kan komme til din behandling næste dag, send sms med afbud på 50 57 09 00, så hurtigt du kan, så der ikke bliver blandet medicin, der skal så skal kasseres.

For sen afbud og medicinen er blandet, udløses et gebyr på 400 kr.

Hvilke afbudsregler er der?

Afbudsregler:

Afbud til konsultation hos læge eller ernæringsterapeut senest 2 arbejdsdage før din tid senest

kl. 12.00 på sms 50 57 09 00

Afbud til behandlinger senest dagen før kl. 12.00.

Gebyr ved for sen afmeldelse:

Da vi til konsultationer afsætter 30-60 minutter hos lægen og 60-90 minutter hos ernæringsterapeut udløser for sen aflysning eller udeblivelse fra konsultation hos et gebyr på 600 kr.

Ved for sen afbud til behandlinger, udløses et gebyr på 400 kr.

Kan man få en online konsultation eller via telefon?

Vi benytter et videosystem, der hedder Jitsi – et krypteret virtuelt konsultationsrum.

Du modtager en mail med et link kort før din konsultation.

Telefonkonsultation er også en mulighed.

Lægen ringer dig op på det aftalte tidspunkt.

Prisen er den samme til alle former for konsultationer.

Hvordan får jeg svar på min test eller min blodprøve?

Normal procedure er, at du får besked, når vi har modtaget testsvaret. Derefter bookes en tid til opfølgende konsultation hos lægen, hvor svaret gennemgås og en plan lægges.