Konsultation
Man skal altid bestille en tid til en konsultation hos en af klinikkens læger. Da man selv betaler for ydelsen, kan enhver få en tid til en konsultation, uanset sygesikringsgruppe.
Ved en konsultation vil der først og fremmest være tid nok til at komme hele vejen rundt om problemet, så vi kan rådgive bedst muligt. Der vil oftest også være tid til at foretage eventuelle mindre undersøgelser eller laboratorieprøver med det samme.
Hvis man har en tidligere sygehusindlæggelse bag sig og har en journalkopi, vil det være praktisk at medbringe denne.
Efter den indledende konsultation og undersøgelse vil vi så kunne lægge en behandlingsplan eller yde en rådgivning til løsning af det aktuelle problem.
Comments are closed