Mikrobiotaen i vores tarmsystem, dvs. de cirka 1,5-2 kg mikroorganismer, som bor i vores tarm, er helt afgørende for, at bl.a. vores immunforsvar, fordøjelsesevne og tarmsundhed er stærk og velfungerende.
Lige nu strømmer det ind med forskning og ny viden om sammenhænge, man knapt har troet tidligere. Hvem ville have troet, at vores tarmbakterier også har stærk indflydelse på vores hjernekemi, psyke og udvikling af fx Alzheimers.
En intakt tarmflora er et sikkert værn mod fremmede bakterier og uønskede stoffer. Den beskytter mod allergier, inflammation og smerter, sikrer et godt næringsoptag og stabiliserer stort set alle regulerende systemer i kroppen, så der er ro.
Bogen “Probiotika & præbiotika, sådan holder du liv i tarmen og forstanden”, skrevet af Charlotte Gylling Mortensen, Sandra Pugliese og Anna Iben Hollensberg, skaber klarhed over, hvad der er klogt at spise, hvorfor og hvornår – når der skal opbygges robusthed i tarmsystemet. Opskrifterne har direkte fokus på den rigtige og lækre vitalkost, der på én gang fodrer din mikrobiota med probiotisk (levende, fx fermenteret) samt præbiotisk (fiberrig) mad. Det er enkelt, let og ligetil at lave – og meget billigere og mere velsmagende end kosttilskud.
Comments are closed