SELVE UNDERSØGELSEN
Ved selve undersøgelsen ser lægen på
- BMI og talje/hofte ratio: grove skøn for fordelingen af muskler, sundt fedt og usundt fedt i kroppen
- Risikofaktorer: ting vi ved kan øge risiko for sygdom på længere sigt
- EKG: Hjertekardiografi – viser om signalerne i dit hjerte kommer frem uden forstyrrelser og om rytmen er som den skal være
- HRV: analyse af EKG, der viser om kroppen er i stress eller afslapningsgear
- Fysisk aktivitet: aktivering af hormonsystemerne i musklerne, forbrænding af sukker lagre i kroppen, bedrer din blodsukkerregulering og bedrer din søvn
- Usund kost: stresser din blodsukkerregulering, manglende byggesten til kroppen, overforbrug af vitaminer der skulle have været brugt et andet sted i kroppen
- Dårlig søvn: Tegn på stress og ustabilt blodsukker
- Dårlig søvn: manglende restitution, manglende oprydning i alle kroppens celler, manglende hovedrengøring i hjernen, manglende dannelse af vores ressource hormoner DHEA og testosteron.
- Blodtryk: viser den modstand hjertet skal arbejde imod, ændringer kan blandt andet skyldes ustabilt blodsukker, dårlig søvn og meget andet
- Langtidsblodsukker = markør for om din krop kan omsætte kulhydrater godt nok
- Pro-insulin C-peptid: markør for om din insulin er overbelastet
- Blodtryk: vigtig risikomarkør for begyndende åreforkalkning
- Blodtryksmedicin: Medicin der kan regulere blodtrykket, er ofte vigtig men kan måske undværes på sigt
- Puls: Måles ved blodtryksmålingen og ved lytten på hjertet, markør for balancen mellem stress og restitution i kroppen, øges ved stress og dårlig søvn
- Mundhule- og svælg: tjek af slimhinden i munden for at se om du har sår eller andre forandringer i munden eller om der er noget der fylder op, der ikke skal være der
- Hals: lægen mærker efter på halsen for at føle efter udfyldninger, skævheder, skjoldbruskkirtlen, forstørrede lymfeknuder, der kan være tegn på infektion eller kræftsygdom
- Hud: Lægen spørger til og lægger mærke til om der er sår, eksem, mærkelige farver på huden for at opdage om der er sygdom
- Stetoskopi: Lægen lytter med stetoskop på lunger og hjerte. Desuden banker han ofte på brystkassen og måler måske pulsen med hånden. Kan afsløre forandringer i hjertets lyde, hvis der er problemer med hjerteklapper mv. Kan afsløre større forandringer i lungerne.
- Tensionsarteriografi: undersøgelse af balancen mellem elasticitet og stivhed i dine blodkar. Foregår ved brug af et apparat der ligner et blodtryksapparat, som måler hvordan pulsbølgen ved hjerteslaget breder sig ud i blodkarrene.
- Vil ofte være påvirket ved forhøjet blodtryk og begyndende åreforkalkning. Kan vise graden af åreforkalkning i de store pulskar i kroppen.
- Ved tegn på åreforkalkning har studier vist at EDTA kan bedre elasticiteten i blodkarrene og derved afhjælpe en del af åreforkalkningen
- En avanceret undersøgelse, der mest bruges til forskning, men som er anerkendt af danske blodtryksspecialister
- Undersøgelse af balancen mellem elasticitet og stivhed i dine blodkar. Foregår ved brug af et apparat der ligner et blodtryksapparat, som måler hvordan pulsbølgen ved hjerteslaget breder sig ud i blodkarrene.
- Vil ofte være påvirket ved forhøjet blodtryk og begyndende åreforkalkning. Kan vise graden af åreforkalkning i de store pulskar i kroppen.
- Ved tegn på åreforkalkning har studier vist at EDTA kan bedre elasticiteten i blodkarrene og derved afhjælpe en del af åreforkalkningen
- En avanceret undersøgelse, der mest bruges til forskning, men som er anerkendt af danske blodtryksspecialister
- Åreforkalkning: en proces i blodkarrene der med tiden gør dem stive og forsnævrede. Der opstår små sår og kroppen reparerer disse med oxideret LDL-kolesterol. IOMs opfattelse: åreforkalkning er en reversibel proces – dvs det kan blive mindre igen. EDTA behandling har i mange studier vist tegn på at mindske åreforkalkning og nedsætte risikoen for blodpropper.
- Blodpropper: kan dannes i hjertet, hjernen, benene og lungerne. Der er flere forskellige underformer og det kan være svært at forstå hvad det egentlig handler om.
- Blodpropper: en af de største dødsårsager i Danmark og andre vestlige lande
- Blodpropper: risikoen stiger ved:
- Alder
- Forhøjet blodtryk
- Sukkersyge og metabolisk syndrom
- Dårlig søvn
- Dårlige kostvaner
- Metabolisk syndrom: et forstadie til sukkersyge, hvor insulinen virker dårligere, musklerne bruges for lidt, sukker ophobes i blodet, man oplever øget træthed og ofte vægtøgning om maven
- Kolesterol: en form for fedtstof som kroppen er fuldstændig afhængig af. Det bruges til dannelse af alle celler i hele kroppen, til de organeller i cellerne der danner strukturen og energien og til dannelse af livsvigtige hormoner. Alle celler i kroppen er totalt afhængig af at der er kolesterol nok til stede. Hjernen, hjertet og leveren ville slet ikke kunne fungere uden kolesterol.
- Kolesterol-myten: dårlig forskning og manglende formidling af den gode forskning har i årtier forvirret både danske læger og patienter til at tro at kolesterol er skidt og helst skal være lavt. Megen forskning tyder på at total-kolesterol beskytter mod mange sygdomme, at ældre mennesker med højt kolesterol lever længere og at man i forhold til hjertesygdom er nødt til at kigge på andre risikofaktorer.
- HDL kolesterol og LDL-kolesterol er ikke egentlig kolesterol – men transportproteinerne som kolesterol transporteres i i blodet. De indeholder kolesterol og andre fedtstoffer – men at omtale dem som kolesterol er noget vrøvl – en fælde vi læger ofte falder i.
- Kolesterol-tal: Typisk måles i Danmark Total-kolesterol, LDL-kolesterol og HDL-kolesterol og man har bestemte grænser for hvornår de er ”høje” og ”lave”.
- Kolesterol-tal: problemet med måling af total-kolesterol, HDL og LDL er at det langt fra giver hele billedet.
- Kolesterol: Man får et bedre billede af risiko for hjertesygdom ved at måle på andre specialiserede blodprøver som Subfraktioner af LDL og Oxideret LDL – hvilket desværre ikke måles i Danmark.
- Triglycerid er en vigtig risikofaktor for åreforkalkning og hjertesygdom – både i det konventionelle system og hos IOM. Triglycerid er fedtstoffer i blodet der dannes ved indtagelse af flere kulhydrater end kroppen kan omsætte og lagre. Forhøjet triglycerid er derfor markør for ubalanceret kost, manglende motion, muligt begyndende metabolisk syndrom og risiko for sukkersyge.